OCR Text |
Show ,. ..iaLAjM fall iff ill rte.4aSXIBfto3al. bjwi wa twwjrwgji u 'jmiJiMKianirajtgg- 2ai?nA jtx. w ghniunaljisli atgrblab, ndlyeits g Salt 2Lalo City, PUBLISHED frn,. i tTtaih.. Nr 554 N. P. 0. Box 500, Salt Lake Citj I'ljj. Salt Lake gar lil - .n - - - - City, Utah. TIL HE H01):. n yniror , Linden singer, satt vcnlig tied. i M.ttinen set-- Sover sodt i lieliig Fred! Blom-te- n visiter, Levet faider, Hastens Storm Natural lcalder Til den dle Hvile ned. Kon-ne- n Sover sodL i lieHig Fred! Alt, lnud over F.der bolg'r, Tid lig eller sildig felger Til den Jy lie ILvile. Sover sodt i aller-for- liellig Fred! Sdmrk Shiffrhh. hon-vis- - For-lose- TALE at PILES I DENT Profetefne ; de have aldrig yndet ganske Menneskelieds Yelford.. ule aabenbartt Stmdbed, og det er et saaveKom Sorte, af alle Klasser og i voveligt Forctagende for de Ilellige alle Stillinger, Joder og lledninger, at forkynde Sandbed. Tnvlle og Fri. llan bevmger sig ikke Ved Vterkets Paabegyndelse viste i et saa smevert Spor som i. Yi ere Faderen og Sonnen sig for Joseph lidt for meget tilbojelige til at ligne Smith, og F aderen pegede paa Manden, der bad : ,,0 Ilerre, velsign Denne er min elske-lig- e mig og min Ilustru, min Son John og sagde : Son, bor ham.11 Ilvilket er saa og bans IIustrB, os Fire og ingeu Saaledes tamke vi. meget som at sige: ,,J eg er ikke I'lei e. Amen.-- i konnnen for at here og undervise Og dersomXoget bliver indfort blandt Eder; men jeg henviser Eder til min Folket, der er bereguet paa at frem-m- e det almene Oode, ville vi Enbaarne, som er den ny Pagls Mtvgler, Lammet, som var slagtet rojse os i vor fulde Ilojde og for Verdens Begyndelse ; jeg at sporge: livad Skade eller Eder til bam, som Eders Gavn mon det ville have for mig? Eders Ypperslepncst og Lteref. Hvcra brjder sig om Dig? Det er ikke for Dig, vi arbejdcr, det er ikke ,.IIor ham. Derefter komrner Mtend, som have for Dig, Gud arbejdcr. Det er ikke holdt Prtvstedommet for. Ilvem ere for at gjore Dig rig eller de? Moroni, en fordums Profet, at Gud srerligt arbejdcr; som havde levet paa dette Kontincnt men det er for bole Menneskesbcg-ten- s og som havde de Optegnelser i Gode, der liar levet, lever og vi! fra hvilke Mormons Bog blev levc. Det er dea Slags Trocsbeken-delse- , oversut en passende Maud til at jeg byltler. Jog tror ikke paa udfore de samme Principer igen. disse sammenrynkede Trosbekendel Derefter var det nodvendigt at ser, som I kunne svobe sammeii og skulde blive gengivet, stikke i Vestclommen og Ingen veil, bvorfor Johannes den Dober kora og hvor er. Vi vil have Xoget mere lagde sine Iltend-- r paa Oliver bberalt, X'oget, der vil aflijadpe liele Men Saog Joseph Smith og sagde: Slenneskesbegtens Beliox ,,Paa Eder, mine Medtjenere, hegger tan bar havt saa meget Ilcrretlomme jeg mine Iltender, og jeg beegler i Verden, og Gud bar bestnebt sig det aaroniske Praestedomme paaEder, for at knldkaste bans Planer, og saa bvilket skal aldrig blive borttaget sandt Gud lever, ban vil gjore det. fra Jorden igen, indtil Levi Sonner Han vil fuhlfore de Planer, ban havde, opsender et antageligt Offer for da ban dannede Jorden ogsatte Dette var det mindre mig. paa den. Og ban vil det og arbejde derpaa, indtil aaroniske, bvilket tilhorer Joblev skal boje sig og bver Knte bvorfor hvert Bispedommet. Og e hannes den Dober valgt til at Tunge bekende, at Jesus er Kristus dette Praestedomme? Fordi ban til Gud Faderens 2Ere. Indtil hver var den Sidste, der indehavde dette Sjiel i Ilimmelen ogpaa Jorden bores hellige Pnestedoinmc paa Jorden. at udraabe: Yelsignelsen og vEren, Og bvorfor kom ban? Fordi Ilerligbeden og Magten, Majestiet og administrerer i Tid og Evig-he- d Ilerredomme tilhorer bam, dersidder ;baade det aaroniske og det paa Tronen og til Lammet i al Evig-liehavde da ban og Og ban vil gjore dette paa overban kom bans og Nogler, egen Maade og i bans egeti Tid ; forte dem paa Joseph Smith. Da og dette Princip, som jeg har talt e ban havde overfort dette oin, at vende Fiedrenes lljierter til der var Smith, Borncne osv., er et af de Midler, ved paa Joseph endnu Noget, der skulde overfores ; hvilke ban vil gjore det. Ilvormange e det er, livad der kaldes det Tusiuder ogMillioner Mennesker ere ? Praxstedomme ; men I forstaa ikke dode uden Kundskab om n kun meget lidet om det, som Vide I det? Xej, I gjore vilde sige. omtrent saa Jleget ikke. Men som Jesus sagde: ,,Yid (viser Enden af- sin Finger). Der- er Porten og bred er Vejen, der leder som I gjorde, vilde I tsenke og handle til Fortabelse, og Mange ere de, der Ilvem hvad fra I forskelligt gjore. folge den. Saadanne havde, lig Men. ? havde Xoglen til dette neskene fra for Syndtloden, befun-de- n Jakob dem selv i et Fsengsel, hvor de Johannes, Peter, og som var detrepraesiderende Apostle. ville blive, indtil de udfries ved det Overforte de dette Praxstedomme beliige Prtestedomme. Ligesom Jesus paa Joseph Smith? Ja ; og dersom gik og prtedikede for Aanderne i I varc i Salt Lake City og kunde Ftengsel, efter at han var ihjelslaaet gaa ind i Assembly Hall, vilde I se i Kodet, til disse Aander, der i sin tlisse Ting skildrede i Loftsdekora-tionernTid var ulydige i Xoahs Dage, saaledes ville de Mennesker, der gaa Derefter paabegyudte de et Tem-pe- den brede Ycj, gaa til Fcengselet og ligesoxn vi gjore nu, og fuldforte udstaa Folgcrne af Guds Yrede. det i Tidens Lob. Og i dette Tcm-pOg de kan taenke derom, hvad de viste den Ilerre Jesus Kristus sig vil, saa vil dog, efter at mange, s til dem igen, om bvilket I selv kunne mange Aar er rullet bort, naar hese i lagtens Bog. Jesus og Moses selv dette egen Tid komrner, viste sig der, og den Sidste overgav samme Praestedomme, som Verden Joseph Noglerne til Israels Indsum-lin- g bar foragtet og naxgtet at anerkende, fra Jordens fire lljorner, og a blive deres Bcfrier ved, lig Jesus, de ti Stammer. Og fordi dette at gaa og prmdikc til Aanderne i Praestedomme blev beseglet paa Ftengsel. der kom til Eder med Hvad ellers? Vi ville administrere ere I her i Dag; og tx de for dem paa Jorden. Her komrner lagde deres Iltender paa Eders det, om at vende Fiedrenes Ilja rler modtog I blandt Antlct den til Bornenc og Bornenes til deres Ilellige Aand og Indsamlingsaan-den- . Fiedre. De fordums Profeter og Men I vidste ikke, hvad og Guds Manid, som havde det var, der arfiejdede i Eder lig Prmstedominet og priedikede i sin Gter, og fyldte Eder med en Indtly-delsTid, virke nu i Evighedeu ; og disse, der bragte Eder til at gaa til livis Navne jeg bar mevnet, kom til Zion. Og dog kunde I ikke modstaa Jooepb Smith og aabenbarede til bam det; om I vilde, kunde I ikke, mohvad? Tidernes lyldes Ilushold-nindems I cfterlevodo Eders Religion og da Gud ikke alene vilde sainle thi Aand den alle deraf, bragte regeredes Ting tinder Et, men da Templer den Indliydelsc og Kraft med sig, og skulde opbjgges, og de Dode saavel den bringcr den med sig hvor den som de I.evende skulde befries da Frclseren skulde komme paa Zions gaar. Og i samme Ojeblik, som den modtage Ilellige Aand, Bjaxrg og Iviget tilbore Ilerren. Ansaa modtage de ogsaa Iljenmmlin-gen- s dre havde deres Tid ; de havde den Aand, som Moses beseglede paa mosaiske Tid ; og Moses, der var for den, kom ned og beseglede Joseph Smith, og ban igen paa Andre, og som ska her den Begejstring bans Myn'lelicd paa Joseph Smith. I alle folte efter at hjemsamles til I)e havde deres profcliske Tid, og Zion. Profeterr e kom og beseglede den n livad naxst? Derefter skulde profetiG.o Indllj'delse paa bam. De ' F.lias komme for at vemle havde !rt aaronske Prtestedomme, Fivdrcncs ljarter til Borncne og og de, som holdt det, kom og besegDette lede det paa Joseph. De havde det Bornenes til deres F;edre. bar ikke v.mret Tilftelde med denne melkiscdekskc og dots Verden. Shegt efter Si.egt, og dog Xogler, og de kom og beseglede det maa det ske, thi den satnme Profit paa bam. De havde en og Moses, som siger, at om ikke, vil Gud siaa den hole Jord mod Ban. Del- er ux meget M nilighcdcn dertil, blev ti! Joseph. IV 'e fordidt Taloraaade, sun siger: .,bi'r 1,1 at overg've r ikke Mand fur sig seiv oe' Dj la lea fir Uddeling, ir.cn 'rideri.e-- . ti! at FyV--d"t llele,u og jg er tilbojclig UtdGing, hvori Alt er samlet tro. at der er mere Erudite 1 lieri t nd u a lv El. Dermest ere Ikeili-nPoe-i- . lutere-s- e Gud for tier. Kjerier, n:,i 10 i llunleee, wndte . Fivil! sit; out (i r:i laden Fttgl A o. 154 M. LET. For Advertising Rates, apply to the Publishers. JOHN TAYLOR afholdt i M;d id, Oneida Co., Idaho den 20de Oktbr. 1SS4. .Y('('s) (Vra Dru-ir- beg3-nd- Det gheder xitig at have ert Lejlig-Tietil at mode tilsainmen medEder. d Vi have i Sommerens Lob gennem-rejZions forskellige Staver, og vi havde tacr.kt os, at vi vilde vatre faxrdige forttden at besoge Eder. Vi have General- - og Stavskonferen-cer- , s men Omstaxndiglieder og Antal tillader dem ikke alle at besoge disse Forsam linger, og der-fo- r anse vi det rigtigt, at kommo st Fol-ket- blandt Eder i Eders cgne Iljem, at se Eder og tale med Eder og erfare Eders aartdelige Tilstand, og at I kunne se og tale med os og erfare vor aandeligc Tilstand, og saaledes blive holies gavnede og velsignede ; og at vi maa blive bedre skikkede til at virke tilsainmen, thi vi arbejde i et meget stort Arbejde, om vi blot kunde fatte det ; ikke alene os, som ere ber,tki vi ttdgjore knu ert gandee lille Del af de Sidste-Dage- s Ilellige ; men Folket som ere Sidste Dages Ilellige i dette Territorium og i Utah og Colorado og Arizona og de, der ere adsprete blandt Jordons forskel-lig- e Folkeslag, hvorsomkelsl en Gren af Kirken er organiseret. Vi fatte aldeles ikke dette Vterk ; ja der er endog meget faa iblandt os der gjor det. I dette Vterk er ikke alene de s Ilellige interesserende, men alle Andre dersom de blot kunde forstaa det ; men de gjore det ikke ; og i Sandhcd, vi forstaa det nteppe selv. Vi faa saa at sige et svagt Glimt af visse Sandbeder blandet op med mange Vildfarelser, som vi forud nterede men det er meget vanskeligt for os at forstaa sande Principer ; og dersom vor Agt er at forstaa dem alle, maa det vtere ved et Liv, der er indviet til Gud, og ved at eflerkomme bans Love, af hvilke Broder Joseph F. bar omtalt nogle i Formiddags, og som de andre Brodre talte om igaar. Guds Formaal er at gavne Menne-sken- e saameget som det er i bans Evne. Vi tale undertiden om at ssette Ilimmel og Jord i Bevtegelse, men Gud bar sat Ilimmel og Jord i Bevagelsc for at opnaa dette Sidste-Dage- ; Oje-mc- d. Mcnneskcne ere i de fleste Tllfaelde blevne forblindede af den Onde, som bar dem i Ledesnor mien deres eget Vidende. Og ban virker meget hyppigt blandt os for at soge at lede os vild, uden at vi selv vide det. Det er meget vanskeligt for os at fatte den Stilling vi indtnge over-fo- r Gtul og bans Rige. Gud onsker vort Velfmrd og ban bar stiftct Love og indfort det evige Evangelium i dette Ojcuied; ban e bar gengivet det hellige der fandtes forduin, tillige-me- d alle de Principer, VeDignelscr, Kraxfter, Cercmonier, Ordinanccrog rrevilegier, der have forbcrligct Jordon fra Tidernes Begyndelse. Vi kau nteppe fatte Viglighcden ber-amen naar I ovcrvejc det, ville I sc adskillige Kjendommelighederfor-bundn- e med dette Vterk. Vi se alle ben til Joseph Smith som en Guds Profet. Gud kaldte bam til at indtage den Stilling ban I Ivor ltenge siden? Tuin-de- r gjorde. af Aar siden, for denne Jord blev dannet. Profeterne profOterede om bans Kommo, at en Maud skulde Joopslaa, livis Xavn skulde vtere skulde seph og at bans Faders Xavn vtere Joseph og ogsaa, at ban skulde vtere en Kftorkommer af den Joseph Prieste-domm- f, som blev solgt til EEgypten. Denne Profcti kunne 1 iiude optegnet i Mormons B"j. Ilerren havde givet bam nogle stole or herligc Lofter. Jeg bar ved en vis I.ejlighed bort bam sige: ,,I vide ikke hvem jeg Verden yndede haul ikke ; men cr. eller de yndede ejheller l'lel-ere- o st e r, frem-ragend- t e, For-varin- g, Coxv-der- y . Men-nesk- Prajste-dominepl- et et paa-skyn- over-for- Irmite-domm- et d! Priete-dommet- s Prteste-domm- melkise-dt-ksk- Evan-geliet- India-nere- 11 Pra'ste-domme- e. l, el Iler-ren- og-sa- Aild-sten- e, Evan-gelie- t, r, er , e, g, ; Men-neske- IIo-vecl- ct Tro-fete- e Iljeinsam-liug'periodbol-.l- - et x i -- Iste Aargang. Onsdag deix 13de Marts 1835. Salt Lake City, Utah. otU i ltellig OG Second West Street, P. 0. Box 500, Salt Lake City, Utah. ADDRESS: 2.50 Nuramer 12. -- 0 FFICE: c b I a tl. 5 v RRIIIED SANDHED, .130 tUMairtrl, STiihfd S2.25 Ulorqenstitrncn, 6 lihaitcbtr, 3 bo. llloin-Ue- tALUj 'Weekly, BY 01! LOB, JJCXSOy si Vi h a ti (1 i n a r i o h Stonnnucntspris: Sever i Q5WS, vcond Wist Street. t gtixr mtiJ t m A Scandinavian O II L O B, og mlkummer livir ADRESSE: a og mlg.ves nf JJLYSOX & KONTOR: let e, User og andre Folk til at arbejde med dette for Oje. Jeg autager, at de tleste af Eder ere vallisiske (fra IVales), og dersom I ikke ere, ere I Sidste-Dage- s Ilellige, og dersom I ikke ere Sidste-Dage- s Ilellige, burde I vtre det. Og I b,urde ogsaa vtere rene af IIj;ertet; I burde efterleve Eders Religion, og dersom I ikke gjore dette havde I bedre af at Eder og lexe Ret for Ilerren, og blive vivruige lil det Kald, hvor-li- l lutn liar kaldet Eder. Gud er interesseret i dette Vterk, og den Ilerre Jesus Kristus, og og andre Guds Jiiend ere interesserede deri ; og vi ere interes-seretl- e 'i have en Del af den deri. Aand over os, og skulde onske Eder at drikke af den ogsaa. Da I alle ere blevne dobte med den samme Dual), saa at I alle kunne nyde den samme Aand, og op bygge Templer og administrere deri, og da vi alle have anuammet Evangeliet, hvorved vi kunde here det til andre, er det vor lligt at pnedike Evangeliet til alle Mennesker. Ilvem? Det forste Px.esident-kab- ? Ja, dersom der er ingen Andre. De Tolv? Ja, det er deres sterlige Ivaldelse at forkynde det selv, eller at paase, at det forkyndcs for al Verden. Derinest er det de llalvfjerds Pligt, i et Xu, som Minutmamd at pnedike Evangeliet til alle Xationer under de Tolvs Lcdelso. Dernxcst tilkommer det de Ovrige, som ere i Zion, og Andre, at gaa og forkynde Evangeliget. Og dette gjore vi til 'Prods for Menneskenes Mod-stanog i Guds Xavn vi ville gjore det, indtil ban skal sige: ,,Det er Nok, vend Eder nu til Israel. Xaar ban siger det, forst da, ville vi Og dersom Menneskene Djiuvelen mere end Gud, bar de frit Lov dertil, og kan da sobe mod Borncne ; tie bogymle at foie Intercsse for deres Vella rd, ligeom en stor Del Ma'inl, som I Kende nu, men deres Sonner gjore ikke Ket. Adam havde to Sonner, den cne var eu oiul Mand, og linn dra'bte sin bedre Broder. Her troede Dj.vvelen sagtens, at ban havde vundet Sejron, men da ban fandt,at ban ikke havde, ledte ban Folket videre ind i Syiul, e indtil de rare moilnc til at blive ved Syndlloden. Jeg tienker Dja'velen skoggeilu, da ban oaa.livor-lede- s Sagerne gik; men Jesus gik og prtedikede for Aanderne i Ftvngsel, og Folk, der nu foie sig uafbiengige sig uden og mene, de Jxan bja-lpReligion og Gud, ville erfare, at de eaten i dette eller meste Liv vil komme til at tv til Giuls Prieste-domm- - st om-ven- ode-lagt- e. Jeg vil vende tilbage til, livad jeg talte om, angaaende at vende l'tedre-ne- s Iljivrter til Borncne osv. Xraar dette er fuldkommen opfyldt. vil det naa alle Mennesker, der nogensinde have levet. For Ojeblikket staa vi i Forbindelse med (let til en vis og Guds Aand leder os til at bygge Tempk-rIlvorfor gaa I til Vierks og bygger Templer? I vide det Dieppe selv. I se dem, de ere meget smukke Bygninger. Vi tale om at v.ere Frelsere, men ere vi Frelsere, undtageii vi fre!se"Xogeii? Xej. Men vi bvgge vore Templer som Ilerren bar befalet, og da skulle vi administrere i dem forde Leveude og Dode; og ln, ere vi Frelsere paa Zions Bjterg. I mere her den samme Folelse gjore I ikke, Biskop? (Svar: Jo.) Moses overforte denne til Joseph Smith og Joseph paa . gt Sidste-Dage- Sidste-Dage- d, og disse have praxdiket til Eder, og I have nxodtaget den Ilellige Aand. Og. naar I samledes og de begyndte at tale om disse Ting,hvilede den Aand paa Eder og I sagde: ,,Jeg onsker at have en op-bor- er e. Menue-skcsltegte- er og Elendighed og Krig og Blodsudgydelse. Thi Xation skal rejse sig mod Xatioix og Rige mod Rige, og Troner ville blive nedstyr-ted- e og Kejserdommer spredte for de fire Vitale, og Jordens' Kraeftcr ville rystes, og efter en liden Tid vil Ilerren komme frenx og domnxe hvorfor det bor os at vide, hvad vi gjore ogtil samme Tid, som vi sige os at vaxre Guds Ilellige, da ikke vtere Ilyklere, men vrnre fulde af Xidkterhed, og forberlige vor Ivaldelse og rare vor Gud. Dette er hvatl Gud forventer af os. Dernaxst at bygge Templer og administrere i dem. Dermest sende Evangeliet til Jordens Xationer og iudsarale Folket; dermest flere Templer; derntest have Miend og Kvinder administrere i dem. Og naar vi ere blevne fterdige med vore Sbegtninge og Venner og bar opsporet vor Sbegtlinie saa langt tilbage, som vi kan, da ville vi bede Gud om at rive os Underretning om, hvem i Ilimlene der behove at for ; og vi ville arbejde ved dette et Tusind Aar indtil alle Guds llensigter ere opnaaede, og enbver Ting, bvorom Profeterne have talet, er opfyldt. Xu, I som bo paa dette lille Sled, se til, at bolde Eder paa Pligtens Sti. Eders Byers Beliggenbed er S'inik, og jeg skulde onske at se Eder fan aa meget ud af det som muligt. Jeg skulde onske at se i det Minditc llundrede Gange flere Sorg llaand i dette ; jeg onsker at modtage Velsignelser i det Tempel, og jeg onsker ogsaa at erindre min Fadcrs Shegt og dem, som jeg bar omgaaes, men som dode uden Evangeliet.11 Og dette er hvad der menes med at e vende Fiedrenes lljierter til Bor-nen- osv. Verden vil vide, hvad Mornxon-isme- n gjor. Mange af os vidste det Man ved, at vi bygge nieppe. men den kristne Verden Templer, ved ikke hvad Templer ere til. Dersom de fik nogle Templer, vilde de ikke vide hvad at brugc dem til ; og e vi vidste det ejheller, til Gud dersom ikke var Elias det ; og kommeii og overgivet dets Xogler, vilde det ikke have bleven Derfor fortalte jeg Eder hvem og hvad Joseph Smith var. Han bar indfort Evangeliet tillige med Tidernes Fyldes Ilusholdning, hvilken omfatte alle Ting. Atter, byggede Enoch et Zicn? Ja, og saa gjore vi. Hvad er det? Guds Zion. Hvad mener det? For det Forste: de Rene af IIjiertet; for det Andet: de, som styres af Guds Lov de Rene af lljicrtet, som styres af Guds Lov. Skulle vi Zion? Sikkerlig, men vi skulle ikke alle gjore det efter vort eget I loved. Vi skulle foie, at vi behove Guds Villie, og at vi behove lriestedommet under bans Vejleding, til at iede os, ikke Miend, bvis Formaal er at ophoje dem selv, men M:end, der stnvbe efter at Guds Kirke og Rige paa Jorden; Miend med upleltedo ILenderog rene lljierter, Enbver af os ogende at sere sit Pnestedommo og forberlige det. Da skulle vi foie, at vi lig Born kunne bedo den om Raad og Vejlcd-nin- g og blive vejledle derved. under den Ilellige Aands Bistand. Dette er, hvad vi ere i Iuerd med at o op'iyggede noget for Syndlloden ; og JEldstcnc gik ud i de Dage, som de gjore nu, de dobtc hoik og lagde Ilamderne paa dem og bjeuxstunlotle dem til Zion ; og noget efter opsteg detie Zion fra Jorden. Ogsaa vi' ville bygge et Zion, det er hvad vi stnebe efter; og delta Zion vil, naar Tiden komrner, stige op og mode det Zion, der skal komme ned, og begge, binanden der os. skulle-fabilhnandeu. oui liaison og aabeu-bared- t. oiiby-gg- 0! Lig-nen- for-tivll- es Xati-onern- e, admi-nislrerer- cs JEble- - 1ivre- - og Kireba'rtriver plan-tedher, og se Eders Gadcr e med Skyggetnver. Gjor ved Eders Bopiele, og dersom I ikke kunne ft tide donStil Ihise. I syncs oin. gaa til andre Metier og find dem, og kom tilbage og byg et bedre. Fcr.-ko-u dette Sted, og gjor Eders Iljem belmgeligc og byerge-liirsaa at I kunne have smukke O Stieder for Eders Ilustruer og Born, og saaledes hjtelpe til at opfyldc Skrifterne, som sige, at Zion skal blive hele Jordens Ros, og Ivongerne skulde komme og betragle betides Herlighed. Jeg bar havt Bespg af mange lucderlige Mtend fra de eiviliserede Xationer, og de have i Almimleliglied udtnkt sig saaledes: ,, Hvilke smukke Byer, Debar her, Mr. Taylor. ,,Aaja. (vilde jeg da gerne svare) dot er Godt, at vi kunne gjore os sdv s, dot er meget vanskeligt at gjore Andre tllpas; vi gjore ikke store Fordringer. Folic have forumlerlige er e- tit-pa- Ilistoriir forGnekke at la.de vore Gir.iingvr tale for in.-Der er latet at prale a.fi, og og livad vi have, sx lde vi Gud: thi i er? af-b:e: g'ge af b..m for A'd. xi have, om vi storre end dette! (Latter). Dermest bar i eu public Square, dan nogle pa'ne Anheg i og om den. Dermest forskon Eders egne Iljems Omgivel-seLad bver Mand forskflnnne bans egen Grand, og lad bver Ilustru gjore sin Mand saa lvkkelig.som him kan. Sostrene burde vtere som Engle, burde de ikke? Vtere gonnem-trtenaf gode, venlige og bebage-lig- e Folelser. Vi Mtend, som sige Guds os at vtere Guds Ilellige, Ilellige! Ilvilket Udtryk! Forstaa vi det? Det tyske Sprog har en ejendommelig Maade at udtrykke s sig paa. Udtrykket Ilellige lyder paa Tysk saaledes: Der Ileiliien der letzer taqe, bvilket oversat lyder saaaledes : , ,De Sidste Dages Ilellige11). Der er noget meget udtryksfuldt i dette. Vi skulde s vtere de Ilellige under Ilerrens Iudflydelse og Vejledning. Vi tale om Guds Rige. Guds Rige er ikke vort Rige. Ilvem Idler, sty-rGud. I bvi3 og kontrolerer? Intercsse? I Samfundets Interesse, og for bele Israels og hele Velfserd og Lykke, saa vidt vi ville tillade bam. Der er et Princip jeg nu onsker at tale paa. Vi ntere undertiden node meget haardc Folelser mod o Folk, der ikke ttenke lig os. have Ret til at trnnke som de lichage, og det bar vi ogsaa. Derfor, dersom en Mand ikke tror soxn jeg tror, komrner det ikke mig ved ; og dersom jeg ikke tror som ban, komrner det ikke bam ved. Vilde i forsvare en Mand, der ikke troede som I? Ja sikkerlig, han skulde have lige Retfaerdigbed med mig, og jeg vilde da kunde r rvente Bcskyt-tels- e for mine Rettighcder. Vi kare i Salt Lake City Methodister, Baptister, Romerskka-tholsk- e og alle andre Slags. Slet ikke. Ingen de forfolge os men dem, sammenkal-de- r De Maade. deres paa Moder og vedtager Resolutioner mod os, de stakkels elendige De forstaa ikke bedre ; de kende ikke eller forstaa ikke Menne-skenRettigheder som amerikanske Borgere, langt mindre om Guds Vi Rige. Saa lad dem ,,resolere. at for Godt Ondt, gengielde paa Ret for Uret. Fordi de lyver om os, er det ingen Grand, bvorfor vi skulde lyve om dem ; det vilde mange Gange vtere sleint nok at forttelle Sandhcden om dem, langt mindre gribe til Usandhed. Paa de samme vilde jeg ikke onke at indblande mig i Andres politiske Rettigheder, ejheller de i mine. Jeg tror dette er en sand Lterdoin : den r. ne BEld-sten- e, aaben-bare- i leve og roros i bam, og ved bam have vi vox- Tilvtvrelse. Og dersom vi kunde virke tilsainmen paa disse Dydens og Ilelligbedens Irineiper, og have mere broderligc Folelser, vilde vi foie bedre. Jeg bar bort Folk sige: ,,Jeg hader den og dcn. Jeg skulde ikke onske at besiddc en saadan Folelse. Jeg er mig ikke et IMenneske paa Jorden, jeg hader. Ej engang de Onde. Om Saadanne ville jeg sige, ,, Ilerren domnxe mellcm Dig ogmig;thi dersom de kan tillade dem selv at gjore Fret, kan jeg ikke. Jeg vil nu tale om andre Ting. Gaa til Yterks og byg et Forsam-lingshu- s, der er en halv Tomme ns Saa-u.in- Pres-byterian- for-folg- er Tosse-bovede- r. cs ti-- Gruud-stetning- er or god (lemokratisk og god republi-kans- k og m, som vi alle kunne Men fordi jeg vilde behandle dem Ret, vilde jeg dog ikke have dem til at opltcrc mine Born. Jeg onsker gode, hiederliire Sidste-Dage- s Ilellige til at underxise mine Born, fordi jeg onsker dem hurt sande Principer osO i llaand med de Gudsfrvgt-llaanandre Skolefag. Xaar de forskellige IJeligionssokter have opsat Resolusioner mod have vi undertiden set det i vore Blade, at man mente, X'oget burde gjores ved dem. Men hvad gjor det? Lad dem ,,resoIore saameget de vil ; vor Majs og lvar-toilgror ligegodt for det, saa det gjor kun meget Lidt til Sagou. Alt vl sige er ,.Ikkc .ore1'. Vi onsker ikke, at det skal gaa videre end til Snak. Ogde'-;,osladdoragligoFolk, som ikke ynder Santliiedeu, foretnek-(Fortsiettpaa Ule Side.') ,,Mor-monerne1- 1, er es MVoiv L:P'tMo iIU Jur foistan, at nirdciH I'd. n K'nu.uio L'tL (ltn onlivt di.vr dr sildiL'To d11t Micro M rcv dt t t "kp !'nro ; dc ski-tA o,v kn.it'in n!k. d '.UlU. :tuD -i o 1 U.'-I- i i .1 dx 1 !) 1 a |