| OCR Text |
Show 8 A 'Jcar.;"ir.avhn Wcslily, n digpres og uilg.ves af JLNSOX& OllLOB og uilkommer liver Oudag Salt Lalse City, j u:so: v 1 XJtalx. 23 k,unit navis It tonn rmcntspris: i hr u5 6 gtaaiutlrr, 3 to. Utorgcnstjtrneit", . - . - at lil ISblanhl, - $2.25 jy .eo 2.50 SANDHED. 0JEBLIKKET. Ojvlilik? t Et Ojeblik guv Dig Tilva-rrKe- , dit llJaTte; Og et nndet kun UndorligeXu, pom tivmle kun Og slukke Livets Kjxrte! Som et gravgjemt Korn or ft Ojeblik : Dot kun spire om tusinile Tiller ; Ojebliks Synd kail siette Fro, San hole Skogten lider. danne Tegn og Tilkjemlegivelscr, der viide tvinge Attend og Kvinder til at tro og annamme det. Thi vogt puu did lingerie Ojeblik, Dcr som en Eulk sluuor nod; At ikke dot rover din Gkedo, At ikke 'dot liver mod din Fred! Cli ri.it i an Ilichardt. af PRESIDENT GEO. Q. CANNON, Ogden, Sondug d. 2. .Tun. 18NT. (Fru iMifgit Veirs.) Dot er meget interessant for os at mode tilsammen saaledes som i Dag og fra Till til anden, for at vi kunne blive erindrede om vor Stilling og Omsttendigheder som et Folk. Selv om ogsaa de satnme Sandheder os som vi allerede kjende, saa erder dog, naar de blive fremliaarne under Guds Aauds Indflydelse, en Friskbed og Sodme, kundejeg sige veil deni, som gjore dem interessante for os, og vi foie os opfriskede og styrkede i vor Sjtel ved at lytte til dem og overveje dem i Guds Aands Ilensigter at overbevise alle Alen-neskom bans Vicrk, enten de at for-visse- OG 154 P. 0. Bo ADDRESS: TTcst Street, X 500, Salt Lake City, Blah. ... For Advertising Rates, apply to the l . RET. i- ikke viser Gilds Visdont og GodheiL Fo-lels- er es Bor-nen- e, og Medbrodres og Vidnesbyrd, der sluttede sig til Kirken i fremmede Lande, om hvorledes Guds Aand naaede deres Hjterter, og hvorledes de bleve da de borte Sandbeden ; det Indtryk, som den gjorde paa dem og den Virkning, den havde paa deres Sind og Forstand. Alle disse Vidnesbyrd ere interessante for Alle, der tage Interesse i Guds Yterk. Det er en forbausende Alaade, hvoraf Gud op til denne Tid bar sig, for at udfore sine Ilensigter blandt Nationerneog for at es Side det, hvilket er Ondt, af Guds Fjende, Bektemperen af alle bans Planer og Ilensigter. Yi have derfor vort Yalg ved den fri Yillie, vi have faaet. Mennesket kan blive frelst, om han til. Der er ingen Magt paa Jorden eller i Helvetic, der kan forhindre, at han kan frelses, dersom han benytter sin fri Yillie med dette for Oje. Forstaa I dette, Brodre og Sodre, at dersom I nogen-sind- e gaa til Helvetic, er det fordi I selv vadge at gaa der? Derfor, naar et Menneske oplofter sit Oje i Pine, vil deres Lidelser forvterres ved ilen Tanke, at de selv, ved deres egen Ilandlemaade og ved deres egetValg, havde bragt Fordommelse over dein, og ikke fordi noget menneskeligt Vtesen havde tvunget dem der, thi en saadan Ting er ikke nmlig. Der kan vtere Omsttendigheder, der ere Mennesket ugunstige, og i saa vil Gud tage tilborlig Ilensyn dertil, naar han udinaaler Relfter-digbe- d til sine Born, saa ?.t han, tier kun Lidet kjender, vil kun faa faa Sing, medens ban, der kjender sin r, Ilerres Yillie og handler ikke vil blive tddelt mange Slag. Strafi'en vil blive ifolgo den Kundskab, ban besidder, det Lys, ban bar, den Lejliglied, Gud har givet bain, medens paa ilen anden Side intet Menneske, eller Magt, ja selv ikke Gud, vor himmelske Fader, vil tvinge noget Menneske til Ilimlen. Dersom vi gaa der, dersom vi nogen-sind- c synger de Forlostes Sang, Ail det viere fordi vi,ved vort eget Yalg, havde valgt at gjore dette, som Gud forilrer af os, og derved have vundet bans Gunst og Yndest, hans Yelsig-nels- e ogOphojelse, som ban udgyder over de, der liolde alle bans Befalin-ge- r. Yi berede saaledes, ved at vor egen fri Yiliie, os selv Ghede, det vil sige, dersom vi gjore Ret, berede vi os selv Lykke og liver Yelsignelse, og det foroger vor Ilerlighed, Tilfredshed og Lykke at vide, at vi modtoge ilisse Velsig-nelse- r ved at udove vor egen fri Yillie, og ved at gjore det, som Gud fordredc af vore I Lender. Men maa vi ikke forglemme ajt give Gud AJren for vor Frelse, thi det er ved hans Naade, vi ere blevne frelste. Vi maa under de gunstigste Omstien-digbederkjende Guds Naade, vi maa alle erkjende, som vi gjore eller burde gjore, Guds Godhed, og N.Iildhed mod os. Til samme Tid foie vi, at vi selv have benyttet de Evner, Gud har os med, at have handlet Ret det var os en Ghede at gjore fordi der-efte- denne Befaling og lod ham fuldkom-tne- n fri i Ilaven, saa at ban kunde tede af lnilketsomhelst Tra i Haven, selv af det forbudne Trtes Frugt, Trte paa Godt og Kundskabens Ondt. Nogle Monnesker metier, at ban kunde have forebygget, at Adam og Eva spiste af den forbudne Frugt. Men nej ! Det viide ikke have vte-ri Samklang med Menneskets fri Yillie. Ilan gav ham BefaliDgen, fortalte ham Folgerne, hvorefter Adam ogliva bleve overladte til dem selv at gjore hvad de bebagede. Jeg siger, at jog takker Gud for dette, og hvorfor? Eordi, at ved denne Overtrtedelse ere vi her, have vi Tilvtcrelse. Men, siger En, viide det ikke have vieret bedre dersom Mennesket ikke havde vmret tilladt at gjore dette? Jeg siger Nej, fordi det var nodvendigt, at Mennesket skulde underkastes en Provelse. Ilimmelens Sale vare overfyldte med Sjiele, soin ventede paa Taber-nakle- r. De Onskede at komme og erholde kjodeligc Tabernaklcr lige-soderes Ftedrc havde gjort. Deres Stamfaedre, Gnderne, hvem de og fra hvem do vare de havde havt det Previle-giuat komme til en jordisk lrove-tilstan- d m om-gikk- es m og modtage et Tabernakel, hvilket de ved Lydighed havde raret tilladte at beliolde. Derfor siger Jeg, at Ilimlens Sale vare overfyldte med Aander, der tengsteligt ventede paa at paatage sig kjodelige Tabernakler, tilligemed den at komme frem og blive provede og lutrede, saa at de maatte erholde Ophojolse. Gud vidste at d Adam viide falde. Yed hans vidste ban, at det skulde lykkes den Onde at forforc Eva, og tul-O- ig des-uagt- et er Barm-hjairtigb- ud-rust- et det, at naar Fristelsen har anfalden os have vore IIjmrter vmret faste og besluttcde paa at liolde Guds og gjore hans Villie. Dette, S'ger jeg, vil storligen f oroge vor i de evige Yerdener, om, at vi have handlet Ret, medens paa den anden Side, dersom vi blive fordomte fordi vi nmgte at derfor, for Noget var udfort paa gjore det, som er Ret, forkaste om Frelse, ringeagte Guds Jorden, for Mennesket var der og udsat for de Fristelser for livilke Aand og dens bonfaldende Stemme i ban gav efter, havde Gud ved sin vort Indre ; dersom vi gjore dette og Forudvidended bereilt en Forloser blive fordomte derfor, ville vi have for Yerdcn. Ilan havde beredt en fnkl Kundskab om, at vi selv have Plan for Frelse, og det var, at der Skyldeu deri. Naar vi betragte Frelseplanen i skulde blive enFrelser,at Jesus, hans dette den i komme skulde Son, Lys, kan vi se, hvor vis vor Forstefodte, Tidens Midte og udsone Adams Skabers Ilandlemaade har vieret, da Overtrtcdelse og give den Forlosning, ban stillede os i denne Tilstand og under disse Omstieiidigbeder. Som der var nodvendig for at frelse fra Faldets Virkninger, af jeg har sagt, dersom ban skulde Alen til AlenneskenesBorn som etllele taget bar han vteret villig til at trade hvilke en var, at paa den Dag da aabenbare sig til os og saaledes ikke efterluder os nogen Lejliglied til at ban aad af Frugten skulde han i Forbindelse ved sin Aand, ved at do do saavidt Kraft ved sin detjordiske benytte vor Yalgret, viide vi ikke tilkjendegive vmre de fri Ymsner, vi ere i Da. Dromme og Syner eller ved Legeme angik : at Legcmet skukle o andre Forbindelsesmaailer, som ban ficngsles i Graven og ikke oprejses Men han har ludt os i denne Tilstand bar benyttet sig af eller der kommer derfra for Forlosningen var ivterk-saog opfordrer os til at bruge vor FriFor atafstedkomme denne indenfor Menneskets ADgt at modlled, og lover os, at dersom vi vil boredte Eva for blev sin bar Ilan Gud, folge en vis Sti skulle vi blive bragte tilkjendegivet tage. Yillie og Tanker og aabenbaret sig udsat for Satans Fristelser, en Preiser tilbage til bans Niervaerelse, kronet med tilstrtekkelig Tydelighed til at nemlig vor Ilerre og Frclscr Jesti med.IIerlighcd, Udodelighed og evigt stette bans Born i Stand til at gjore, Kristira, som var ,,dct Lam, der var Liv, og at vi skal opvoxe til Dette er vor Faders hvad ban fordrer af clem, at skynde slngtet for' Yerdcns Grundvoldblev Dette var i Ovcrenstennnelse med at senile os her. Hans fremad o at adlyde hans Befalinger, lagt. Ilensigt at ghede sig i den Kundskab, ban bar med vor Faders Ilensigter og Planer, Onske er, at alle bans Born kunne blive som ban og Jesus er, og der er og ligcledes at AIcnnesket skulde skjienket dem. i en Tilstand af vtere Ilalvmorke mine her lad nu ingen Ende paa den Ilerlighed, han mig sige Eder, Og at lover os. der skulde vmre et hvor Jorden, kunne paa Brodre og Sostre, meget mellem ham Slor Guil dersom Yillie fri Menneskcne, vor og Kmulskaben om det Forbigangne vi udove og at naar Mennesket erfarede saa med fuldkoinne cfterlod os noget er derfor borttaget fra os. Yi komme skulde om dette Gud, vtere os saa til dette Liv som Freinmedc, som om gjenneni Kundskaber eller gav at vi skukle, TroesovcLe og veddisse Magtermed dette var Begyndelsen af vor r, hvilke lian havde udruslet dem, og Yor Erindring riekker ikke enten vi viide eller ej, blive havde de arvet som fra bam. i den over ud Yil vi have nogen Lykke Tid, da vi vare to, tre Aar Mennoskeno bar liavt deres YaD : gamle; den naar ikke til vor vor Ophojelse, dersom vi vanlt den, saaledes som vi vil have under og Somme metier, at fordi paa den cne Side Gtul og Alting, i Forbindelse med ham, vor staar der Erindring ikke gaar saa langt, Omsttendigheder? Jeg ior vi iugen Forudtilvivrelse. stort er liar tilbudt er der Et det ikke. Jeg ghvder mig veil hcrligt og Alt, Paa den Menneske anden kan af Faderen. dem Fatd. Jeg gheder mig ved ligesaa godt sige, at r. for Efterverdenen og for der ere fodte og opvoxne i Kirken, at Itese, end dens Fiedres og lste Aargang. Til-fiel- et lived jeg liar Ilcnblik til, er Aleune- skets fri Yillie. Gud har givet os den samme fri Villie, som han selv besidder. Ilan kan ikke overfor sig selv og de Love, ban regjeres af og ved hvilke Evigheden styres, tvinge nogen af os, ligemeget hvor ringe og beskedne Skabninger vi monne vtere, til at adlyde det. Itaii kan ikke med andre Ord tvinge os ind i sit Rige og tvinge os til at tage Del i hans Ilerlighed. Dersom vi gaa der maa vi gaa der, fordi v selv vtelge at gaa der, ogi Kraft af vor egen Villie gjore de nodvendige Skridt som vil lede os der. Siden Adam og Eva tog af den forbudne Frugt har Alennesket ikke skuet Guds Ansigt undtagen under nogle sterlige Omsttendig-hedeEfter deres Fald bleve de banlyste fra hans Ntervierelse, hvorefter de borte Guds Rost, men de saa bam ikke. Ilerren fjternede sig fra dem, og der var et Slor draget melleni Gud og Mennesket. Nogle faa Aliend, saasom Moses og Jareds Broder og Joseph Smith og nogle faa andre af Menneskenes Born, vare i Stand til under visse Omsttendigheder, ved Bon, at gjennembryde, saa at sige, Sloret og at skue Gud. Til-bor- er Befd-ling- se er Lyk-saligh- Erin-dringe- n Forud-videnhe- Til-bud- et Men-nesk- et vis-sel- ig Engle-Beso- be-tje- nt g, t. r, Opfyldelse af de han udtalte for Ilundreder og Tusinder af Aar siden ved sine Tje-neAlund. Dette Vterk er ikke ITo-fetie- rs Til-ftcld- et eller for-klar- ling i Kirken, for at opbygge ne. Jeg bar, og saaledes bar utvivlsomt I Allesammen, modtaget stor Opbyggelse og Ghede i ved at lytte til de llellige, M;entl og Kvinder, ja undertiden Born, btere Vidnesbyrd om Guds Yterk og udtale deres deri. Det er i Sierileleshed interessant at lytte til Brodre og Sostre forttellc om den Alaade, paa hvilken de modtog Sandbeden, livor-ledde blev paavirkede af Sandbeden, da den forst blev bragt for dem. Jeg tror, at man vanskelig kunde sarnie mere interessant Ltese-sto- f Alor-mo- overbeviste Forbindelse med Guds og Ilandlemaade med Menneskenes, Born, som I maa forstaa for at kunne gltede Eder i Guds e Alvisilom, og vtere i Stand lil at det for Eders Born og Andre, I komme i Forbindelse med, thi der er Intet, der vedkommer Guds Yterk eller Ejendommelighed derved, der Sostre, Ilensigter ud-tal- e. Abjr-monsB- blive For-bindcl- se levc, som de bor, er det altid sodt og tiltrakkende for dem, Og bliver ikke gammelt og forslidt eller traltende. Naar vi saaledes som nu konmie tilsammen i Konferenec, ere vi om, at dersom vi komme her med den rette Aand og rette Tanker, at modtage den Beltering, der er skikket for vore Omsttendigheder, og naar vi forlade Konfereneen foie vi, at vi ere gavnede, og at vore Iljier-te- r glieile sig i Sandkcden, som vore Brodre Lave vieret ledte til at Jeg tvivier ikke om, at saaledes er Folelsen i Dag, i Eftermid-dag- , ved at lytte til Broder Richards Bemterkninger og de Lierdomme ltan bar givet os. Det er ikke nodven- digt, at en Aland maa vtere i eller 2Eldste, eller at han overhovedet maa indehave nogen Rang eller Stil- af Alennesket, ejheller er dets Styrke og Udvikling afhtengig af Gud har benyttet sin Arenneskct. egen Alaade for at opbygge sin Kirke og fuldfore sine Ilensigter. Tag som Exempcl den Alaade, hvorpaa blev aabenbaret tilogmed-del- t Verden, hvilken kommer i Modstrid med Menneskenes Forestillinger omAIaaden, hvorpaa et saadant Yterk skulde komme frem. Dersont Bog var fremkomrnet efter menneskelig Alaade, viide den utvivlsomt have kommen under meget forskjcllige Omsttendigheder end var. Det er en Anstodsten for Alenneskene, at Gud ikke ledsager det Vterk, ban liar paabegyndt er Dette er en Ejendommelighed ved Guds Vterk, kviiken vore Unge ikke altid forstaa. De kan ikke forstaa, hvorfor Gud handler saaledes, og der-ve- d ere Mange ledte til at tvivle paa Guds Tilvierelse og ister ban-- ; med dette. Vterk, paaGrund af den forunderlige Maade, hvorpaa ban leder det fremail. Ifvor lot er det ikke at sige til de Uerfarne, de unge uford;erveile Alennesker: Dersom Gud er Gud for liele Jorden ; dersom ban er den Gud, ban siges at vtere, hvorfor gjor ban da ikke flere Tilkjendegivclser for at bevisc for Verden, at ban er Gud og at dette er hans Vterk? Der er et stort Princip Brodre og Alen-neske- Med-sostr- - ikke. Detteeren Ejendommelighed, Evangeliet besiddor, at naar Loven. Doden viide uundgaacliu'vte- - on-ske- for-tsell- cs Modres FRIHED Second jXo. r5 ret kommen over liende, og lain viide blcvet udkastet fra GudsNtervierelse. Ilan vidste dette, forstod dette, og derfor deltog ban af Frugtcn og faldt. Som Lelti siger ,,Adam faldt at Mennesket kttnde blive til, og Mennesket er til, for at det maa Nu, i Begyndelsen, da ghede sig.1de begik denne Gjerning eller for, gav Gud deni deres fri Villie. Gud sagde til dem i Edens Have : ,,Du maa frit rede af alle Trmer i Haven, men af Kundskabens Tra paa Godt og Ondt maa Du ikke tede, thi paa den Dug, Du teder deraf, skal Du Ilan gav Mennesket vissvlig do. Saaledes er Alenneskets Forestilling om Guds Yierk. Alen Gud, vor evige Fader bar ikke f nndet for Godt at brugeen saadan Fremgangsmaade. Ilan stiller os under Orasttendig-liede- r, livori vi ere nodsagede til at Ove Tro, stole paa bam og til ved Tro at soge den Kundskab, som ban gjerne giver; og ejheller er det bans Onske idler i Satnklang med bans ..S TALE Lys. llttlicibbUul at Adam tog af det forbudne Tries Frugt, thi ban gjorde det, viilonde hvad ban gjorde, og v identic hvad Folgerne viide blive. Dette var ikke Tilfaddet med Eva, thi bun var Lucifer bedrog Eva ved Slangen og overtake liende at spise af den forbudne Frugt, medens Adam forstod fuldelig Folgerne af hvad ban gjorde, men ban forstod, at undtagen ban deltog deri, viide der vtere en evig Ailskillelse mellem bam og denLcdsagerindeGudhavde skjtenketbam,derfor overtraadte ban ved saadanne Tegn, som de tror Iran bar Alagt til at give. Desige: Dersom Guil, vor evige Fader, liar ilen Magt, som tilliegges ham, og dette er bans Va'rk, b vor for ledsager ban det ikke med saadanne Tegn, der viide bringe uimodstaaclig Vtegt os Overbevisningover de, der vare Yid-n- e dertil. Det viide Vtere meget let for ham, sige de, dersom ban onske-d- e at overbevise Verden om, at dette var bans Evangelium, at give saa- Kun en tlyvenile Gnist, Amli-- ikke! Skulfemle Spil hvad er ft l.iv Andi't end Ojubiikker? i OFFICE: Salt Lake City, Utah. Onsilag den Ute Februar 1885. Et Ojelilik, livad or et oiil on, Publishers. Nummer 7. afholdt & Sw.r Lakh Cnv, Utah. Second West Street. Nr. 154 N. P. 0. Box 500, Sait lake City, UUa. KONTOR: ADRESSE: t FUBlhHED BY , n. . fulil-kom- e. Kunil-kabc- over-bevist- Forud-tilvierels- denu-v.erem- le Alen-neske- a nr i ni'M P.vnn 1 e, ban aldrig var fodt, fordi ban ikke kan erindre sin Fodsel eller at bans jroder gav ham Die. Skal han derfor sige, at han aldrig cxisterode? Det viide lyde ligesaa rimeligt soin at sige, at fordi vi ikke kan erindre, at vi fortid var til i en anden Tilstand, at vi derfor ikke havde nogen saadan Tilvierelse. Yi havde for vi kotn her, men i der for vor Fader vare vise, er Erindringen om denne Tilvtcrelse fra os. Yi kom her, sot.ii liar sagt, som Fremmede, som jeg om vi begyndto et nyt Liv, en ny Tilvierelse, en Tilv;crelse for forste Gud lieinmeliglioliler i sin Gang. Yisdom ilen Ilerlighed, der venter os. Yi faa unilertidcn on ForsintmfO paa den, naar den llellige Aand bliver uilgydt over os ; men ileus hole Fylde er lioldt heranielig for os, saa ' at Livet her kun bliver en Provetil-stanlivori vi kunne grundigt vise, om vi ere vtcrdige til den Ophojelse, som hail onsker vi alle skulle opnaa. Yil alle Guds Born naa denne Ophojelse ? Skriften og Erfaringen siger os, at dette ikke vil li re Tilfaddet, men at kun en lille Del af dem vil naa den. Ikke desmindre har livert Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dage- s llellige vieret hurt til at bede til Guil, vor evige Fader, i Jesu Ntvn, at give ham eller liende himmeLk Ilerlighed, hvilket er Faderens og vor Ilerre Jesu Kristi Ilerlighed, og det burde vtere Inert Meillems hoje-st- e Oje-me- d, d, 1 Onske og Attraa at opnaa denne, thi dette er den IJerliglied, Gud har bestemt for os. Imidlertid er saa stor iblamlt Menneske-sbegteat der kun vil blive Faa, der vil erholde den. De vil opnaa forskjcllige Grader af Ilerlighed ; Gud vil give hver Sjiel al den Ilerlighed han eller bun er i Stand til at nyde. Ifolge vil Nogle opnaa at fatte de Love ; Nogle ville ved Bon liojere opnaa at fatte den store Ilerlighed, som Gud liar i Gjemme, og de ere villige til at ofre Alt for den. s De llellige uilmter-ke- r sig som et Ilelo taget i denne Ilcnseemle. De have vteret villige til at gjore omtrent hvilketsomhelst Offer for Evangeliets Skyld, fordi de for&tode livor stor dets Ilerlighed var, og den Belonning, der ventede dem. hlen efter at have gjort dette, er der dog Mange, der svigte og falde. bort ; Mange blive svage i Troen,og deres Opfattelsesevne De ere villige til at gaa til et vist Punkt i at adlyde Guds Love, og saa sige de : Jeg har gaaet saa langt, som jeg kan. I Stedet for at soge at belicrske Omsticndighederne, synes disse at beherske dem. Saa er der alter Andre, der bar overkommet dem, og vist sig som Sejrberrer over Omsttendigheder ogTilstande og sige i Tro : Jeg vil tjene min Gud og holde hans Befalinger! og Saadanne vil bortfeje hver Ilindring paa deres Yej. Dette var Tilfteklet med Profeten Joseph Smith og ligcledes med Profeten Brigham Young og med mange af denne Kirkes iEldste, hvoraf ikke have vaeret fremragende Mtcnil i Kirken, men de have vteret fulde af den imcgtige og uovervinde-lig- e 'Pro, der liar gjort dem i Stand til at liolde Guds Befalinger. Om end Doden Iaa for deres Fod, viide de dog striebe frem ad mod den Ilerlighed, de vidste Gud havde i Vente for dem, besluttede paa, ved bans Iljtclp at opnaa den ; og i denne e kunne I blandt Eder selv forskjcllige Grader af Tro. Somme lade sig standsc af vissollin-dringe- r n Ulig-hede- n, is Aaben-baringe- n Sidste-Dage- sva-k-ket- . hed, dersom vi ikke have fuldkom-mde Love, der ere forbimdne med den Ilerlighed og Ophojelse. Yi maa adlyde Ophojelsens Love, vtere lydige til de Betingelser, der fordres ; vi maa vtere i en Stilling ltvori vi kunne modtage Yelsignelsen eller vi ville ikke erholde den, ligemeget hvad vore Omgivelser maatte vtere. Gud fordrer Lydighed af hans Born, og at de skulle vtere llittige medens de ere i Kjodet, i at holde alle hans Befalinger og udfore hvad han fordrer af dem. De maa ved Tro soge at overkomine de Onder og Yanske-lighede- r, der ligge i deres Yej, skride frem fra Tro til Tro, fra Kundskab til Kundskab, fra en Grad af Eatte-evn- e til en liojere Grad af Fatteevnc, imltil de ere beredte til at indgaa til Guds og Lanmiets Ntervaiselse, og modtage den Ilerlighed, som hah har lovet de, der ere trofaste. Saa er der alter Andre, som ikke ville opnaa cn terrestrial Ilerlighed, men ville indgaa til, hvad er kaldet en telestial Ilerlighed, saa at liele et Menneskesltegten paa Jorden, ligefra vor Fader Adams Dage ned til den, dor sidst skal fodes her paa Jorden, det er, fodes som en dodelig Sjtel, ville faa en Ilerlighed, der er i For-hol- il til den FHil og Dygtighed i at holde Guds Befalinger. Dersom han kun liar adlyclt en telestial Lov, vil han modtage en telestial Ilerlighed, cn Ilerlighed, der er saa langt uden-fo- r vor Fatteevne, at dersom vi kunde betragte den, maaske mange af os viide vtere tilfreds med den. Atter Andre ville trtenge sig frem og modtage en terrestrial Ilerlighed, og atter Andre ville erholde en celestial Ilerlighed, en Ilerlighed, til livilken er knyttet Alt, hvad Menneskcr og Gu-dkan onske. Mine Brodre og Sostre! Disse Love ere for os ; disse Betingelser ere indenfor vor Raikkeevne. Det staar tilbage at vise, ora vi ville vtere tapre for Sandbeden, om vi ville alle voreFordomme, Tradi-tione- r, falske Forestillinger og Alt, der litenger ved os af incnneskelig er og bringe Alt, der vedrorer os, i Underkastelse til Guds Love, at gjore bans Yillie, tjene bam med bele vor Sjiel, og ikke selv have nogen Villie, der kommer i Modstrid med Guds Yillie. i Maatte til Gud, ville vtelge den rette Yej. Maatte til Gmi, at vi i Udovelsen af vor fri Yillie maa vtere trofaste, ja trofaste til Doden, altid standhaftige i vor Kamp for Guds Sag, og ikke tage Ilensyn til de Sjiele, der ere os kjtere, eller til noget t, fremfor den Storked og Ilerlighed, der er i Vente for os, hvilket jeg beder om i Jesu Navn. Amen. at-v- An-de- Lod til Salgs. En srnuk Eyggeplads i Logan er til Salgs billigt og paa gode Vilkaar. Man henvender sig paa dette Blads Kontor. LOGAN TEMPEL. TEMPELBlCsOu EN DBS Oxmxrk.somheil benliiJes til mit ICoST og I.oiiisnvs, smukt beligginde paa 2i!onGinle i Mid ten af liven (Logan), 4H Bloklce fra J iernbancst.itlonen . Ko-- t og Lo.eis kun T.'i Cents om Dagen. Ltengere Ophold billigere. Mes. Sagforer, Utah. Ogdex, Kontor: County Court House. iagt-tag- d, Torgeson. HENRY H. ROLAPP. Ilen-seen- og Omsttendigheder, medens Andre bryde dem ned, feje dem bort og trtenge sig selv fremad mod deres celestial Ilerlighed. Maal Gud har kun givet os en Prove-tilstanog igjennem denne gjielder det for os om, at vi opnaar Ilerlighed. Ville vi alle opnaa celestial Ilerlighed ? Ville vi ktcmpe vor Vej fremad i Tro og Tillid til Gild, holde alle hans Befalinger og sikre os den Ophojelse, som han har lovet, eller ville vi svigte paa Ilalvvejen? .Ville vi hengive os til Livets Nydelser og sige: dette er af mere Vigtighed end at liolde Guds Befalinger ? Dersom vi gjore saa, ville vi ligesaa sikert und-ga- a at erholde den store Ilerlighed han har 1 Vente for os. I Stedet for en celestial Ilerlighed ville vi erholde cn underordnet Grad af Ilerlighed. Yi ville modtage den Ilerlighed, der medfolge de Love, vi adlyde, og ikke mere. Gud giver os ikke en Ilerlig Iv. Anbefaler iUgtil sine Lambinirmt moil af alle Sager, V'dfaTdigol.'O af rotsligo Dokumentor, Skjodor, Bautcobligationor, Klager osv. Inka-sation- e saa-so- Gjiulds-bevise- r, ET ONSKE OPFYLDT. A. C. GIIUE anbefaler sit velsassort erode llirr, Klokkfr, Guld- - Salv- - Of) I'M rarer , til PiLor, lavero end paa noget nndet Steil I Ameriku. Som en praktif.k og duelig I'brmagor paa-tag- I.ager af . ban sig Ileparationer under Garanti. Butik: Fourth Street near Main Street. Oe.DEX, - - UlAlt. LiES IKKE DETTE! BllODEH N. C. ClIIilSTIAXSENS bar tort bam Muaden livorpaa mindro Bjgniuger kunne opfures paa den billigsto Maa.o. Selv gamle, falilefimlige IIue, der kunne svmsvimli-lo-e- , fmM.tar han at omd.ume til lnggoligo Ifjem, mod kun liden Iiekoluing. .tl;eg ham et Beog i EraUus Snows nye Ibis veil City Creek, 2b. Blocks nord for Eagle Gate. Erfaring snm Bjggemester I Born lider at tage RoOnj Mountain Cough Syruj , og den vil lindro Ilostea i fem Minutter. |
