J 0. ft ) .Or V 4k r - N i HMLLIGXT I V Tit, BM9JSV, ' t i ri ' V & Og hver Aland h orte Ordet i sit eget Tungemaal. ' i,r ,W i I ( -- . 1 f d S- i v - ' f f ' ,k hI SALT LAKE CITY, SEPTEMBER 15, 1876. y Tale, holdt v af President Brigham Young, i Conferencen i Saltr Lake City (f&Q October 1875,' ij ft kV. SWC! WMM rifr 4M Dersom det er en Djeevel, som kommer som en Lysets Engel,' vil han pfaLAnmodning jsekke Dig Haanden, men Du vil Intet foie derved kaji-H-u opdage aqa.,Disse ere treysihviPjj&vp ved by, like Du kan opdage om hans Betjening er af Gu eller ikjke. Xrsdag den 9de Febrijrl84$i. ; Ethvert fornuftigt Princip, som vi opnaae i denne Yerden, vil med os i Opstapdelsen. Dersom et Menneske i dette Liv op-sta- for-mede- har Sdnnen sit eget Legeme. Son nen gjor ligesom han, seer Faderen gjore. Faderen har engang nedlagt sit Legeme og taget det lgjen alt8aa har! hen sit eget Legeme, Enhver vtere i sit eget Legeme; alligevel troer den sekterlske Yerden at Sonnens Legeme er indpo-d-et med Faderens. l' Guderne ere overlegne Englene, som ere tjenende Aander. 1 ville Nogle opstaae og blive Engle; Andre opstaae for at blive Guder. (Sondag den llte J uni 1 843 .) . ' jd i (Sluttet fra forr. Nr.) ae lsl en , faaer storre Kofekab og Lys end et andet, vil hsitThate Foftrinet i den tilkommende Verden. Der Andes en uigjnkaldepg Lov, som blev antaget 1 HimlenfoiWd denne Verdens Grundvold blev lagt, i. hvUken alle yelsignelser forud besterates, Naar yi inodtage no gen Velsiguelse fra Gud, skeer det Ved Lmmdm forud blev bestemt. Fadereu hur et Legatee afKjod og Been, som er ligesaa foleligt som Mennekets; fSonnen bar et lignende, men den Helligaand har ikke noget, Legeme at, Kjod og Been," meV er eP aundeligt Vajsen. ? Hvis clet Ikke.jar saale-dekuiide deu'flelligaand ikke , s, bo i?os. Et an- - Muntmske a (Fra Deseret News.) , . Forste Gang de Tolv gik paa Mission som de tolv Apostle, blev jeg bekjendt med Faderen til 1&ryWm7Hy deso'm nys talte til g Eder. Afdode Br. Hyde var en Dreng, Han og hans Fatnilie samledes med de Hellige; han reiste til Missouri og kom tilbage til Illinois, hvor han giftede sig. I Eftermiddag have vi hort en af hans Conner tale til osn I)et er fyrretyve Aar; siden jeg forste Gang blev bekjendt med Faderen til denne une o Mand. Tre Aar. forud preekede jeg Evan-- ' gtliet, og Guds Aand hvilede over mig i en saadan Grad, at dersom jeg ikke aabnede min Mund for at praeke for Folket, syntes det som Benene i mig fortseredes; folgelig pleiede jeg at pneke leenge og den-gan- Fa-de- rs , j namme den Helligaand og den kan neddale overhaul udendogat forblive hos' ham. Sondag den 2den April 1843. Pat" en Bfemrkning af Eldste O. Pratt om at et Menneskes Legeme forandredes livert syvende i Aar, Syarecfe Prs. Jeseph, Smith; I tre eg fyrretyve Aar har jeg Der Andes i det menneskelige Le geme intet vsesentligt Grunj.gig, veeret mer eller mindre beskjsefti- get med at pneke Evangeliet for Folket. Mine Evner.til at tale ere nu temmelig udraattede, men mjn Helbred er god i Almindelig-hedn- j nffisten bedre end da jeg far en ung Mand, Jeg har aldrig folt bedre end jeg gjor for Nservse-rendMine Lunger ere stmrke nok til at gjore mig Ijenesteved hundrede Aars Praeken, forudsat at mine Taleorganer i Mellemgul-ve- t vare Ugesaa gode, ' Jeg kom hertil for at hvile mig og ikke for at tale meget. Efter jeg1 kona hertil, bar jeg modtaget som reise Besog at Indianere, ' gjennem denne By, og har vseret nodt til at tale en god Deel med dem, foruden at tale med Brodre ' M ne her. Undertiden kan jeg knapt holde nlig tilbage fra at sige de Bidsfe-DaHellige hvorledes de skulle leve, men mine Taleorganer tillade mig ikke, at sige saameget som 5 A ? k 4 f t y T , jeg kunde onske at sige. - Guds hvormeget af denne Verdens Gods celestiale Rige er vel vserdt at soge en Mand besidder; hans Dage efter. Derer Ttder, paa hyilke faaer hastigt Ende og snart sover jeg seer Nodvendigheden af at han hos sine Ftedre. For ham har Folket skulde leve efter dots Reli- Rigdomme da intet Veid mere, gion, og jeg fristes neesten til at det var kun tilsyneladende Over- raabe hdit og ikke at spare nogen Aod. Vi kunne ikke forvente at Moie i denne Hensigt, hvis jeg samle virkelige Rigdomme forend vi blive i Besiddelse af.Saadanne havde Kraft dertil. Naar jeg Guds RigesStorhed ogden Skatte som ere evige. Baadanne Ret der er givet os at blive Arvin-ge- r Rigdomme ville ikke 4ildeles os efter Gud vor Fader og forend vi have udfort vore Pligter med vor eeldre Broder her og have gjort Alt hvad Herren Jesus Christus, og , saa botragter befaler os at gjore forat blive de Sidste-Dage- s og hjelpe ham med at frel-s- e Helliges Stilling, undreg jeg ikke over at Frelserens Menneskesleegten Naar .Jesus V fM' be-trag- X m U Vp. ter Med-arvihg- er fuld-kom- ne ly-deli- gt. e. j -- f til at gaae ind til det pelestiale forst da, og ikke for, kunne vi Rige. De, som berede gig her komme i Besiddelse af virkelige paa Jorden ved Lydighed til Evan- og evige Rigdomme, Hvor forfsengeligt er ikke det geliet, som modtage Preestedom-met- s Nogler ved deres Trofasthed Menneske, som troer sig lykkelig n ved denne Verdens GodsogGuldJ og helliggjore sig formedelst de berede gig til at blive Der Andes ingen varig Gleede her, Guds Bonner. Dersom t vi blive uden den, som;eri Gud Naar Guds Sonner ville vi blive Mennesket forlad r Guds Rige, med Jesus Christus i alle bliver hans Sind fyldtmed Bitter de Arvedele, som ere bestemte for hed, hans .Tanker blive frygtelige de Trofaste. Men der Andes kun og han bedrdves Dag ud og Dag faa Personer i hele Menneskeslaeg-ten- , ind. Han kan foitmlle Eder at han som nogensinde vil naae den or lykkelig Men naar I prover storste Herligheds Ophoielse. ham og gaar tilbunds i hans Hjer-te- s Vi have et ligesaa vigtigt Hverv Dybde ville I Ande det fyldt at udfore i dets Bfcerej som Frelse- med Galde; ban er ikke lykkelig. rens Hver var i sin She re. Vore De lede efter Lykke den ganske Fsedre kunne ikke blive fuldkom-n- e Verden over, men Ande den ikke. uden os, og vi ikke uden dem. Hvor Andes Lykke, virkelig LykDe have udfort deres Arbeida og ke? Injetsteds uden i Gud. Naar sove nu i deres Grave. Nu ere vi vi ere i Besiddelse af Aanden i vor kaldede til at udfore vort Arbeide, hellige Religion ere yi lykkelige hvilket er det storste Mennegket baade om Morgeuc.i, Middagen og nogensinde udforte paa Jorden. Afteuen, thi Kjmrliyhedeus og For de mange Millioner Menne-ske- r, Euiy;hedens Aand er hos os og vi so r have levet paa Jorden glmdes vid Aanden, vidende at den oir ere dode uden Kundskab om er fra Gud, og vi glades i Gud, thi Evangeliet, skulle der udfores han er alle gode" Gavers Giver. Hellig, som Ordinantser, paa det de maatte Euhver Sidste-Dage- s erholde det evige Liv det vil har smagt Guds Kjmrlighedj sit sige alle dem, som vilde have Hjerte og faaet sine Syuders Forla-dels- e Yi ere ved l)a:ib og Haan Ispaaleeg-gelsannammet Evangeliet. Handtoler at han er opfyldt af kaldede til at udfore denne Ora Glee ie, Lykke og Tilfredslied. ling. .Dem af de Sidste-Dage- s Hellige han end er syg, fattig, eller j Fseng-se- l, hvis Hu alene staaer til at sam- otn saadaht skulde veeie Tilfel-d- e , hi foler han sig alligevel glad. menhobe rPenge, bliye snart lunk-n- e i deres Folelser lige over for Denne er vor e faring og enhvor Sidste-Dag- s Guds Huses Ordinantser, De Hellig kan bmre Vide nesbyrd om Sandbeden heraf. deres Bonner og ere Man har talt meget om at vi til at yde deres Bidrag til y Kirken ; Tiondeloven bliver dem skulde blive 'et forenet Folk og at for besvseflig at opfylde, og tilsidst yi skulde leve tilsatnmen i den saa ' foruegte de Gud, og tilsidst synes kaldte Forenede Orden.' En Mand de at blive udelukkede fra Him- - trader frem her og en an den der. i j Altsammen sigende: Herren fordrer ikke min lens YtLignelser. fordl deres Higen er efter denne Eiendom. Jeg indrommer at dette er tildels Sandhed. Herren bryder Verdens Gods, som sikkerlig j ' idet de harndterer det og sig ikke om deres Eiendom. Hvem de ville tilsidst bortvisne ogfor-lad- e skabte Jorden med alle dens Rigdomme? Hvem tilhorer Jorden? os, . ,Vi, saavelsom hele jide, at vor Tid er Jorden er Herrens og dens t Fylde, kort og vore t)age talte.' Alligeyel Troer l,at Herren bryder sig noget om en M ind L tndeiendbm? Aide-le- s tragte vl efter denne Yerdens Det gjor intet til hugeh ikke, thi hele Jorden er hans. . offentlig Taler betragtet, ere mere begrsendsede end de pleiede at j ' , ( jr NO. 4. s Jeg formoder, at mine Brodre og Sostre vide at mine Eyner, som vcere. , - rs s ! s i k i ham: Hvo kan skal fcrevise alle Ting tor sin FaTae, holdt af President Brigham Disciple spurgte blive frelst? Der Andes ikke man- der, sigende:. Jeg har udfort det Young , i Logan Cache Valley , ge af Fader Adams og Moder Hverv, Du gav mig at udfore; her Sondag d. 15 August 1875. Evos Born, som ville blive beredte ere Frugterne af mit Arbeide, sin jrUd pgK Lydighed 0 $ ' fc. AARG. I. OPSTANDELSEN. a En Tidendc for det skandina- viske Folk i Utah. v ?' t i s es s Sand-hede- Md-arving- er t f e, 4 i " for-somm- e uvil-lig- 'i it f for-svind- er i J Men-keskesleegt- j Rig-domra- e. , Paa hans Bud forsvinder den, og den Mand, som gjor Fordring paa nogen Deel af den, ved ikke hvor den blev af. Hvad er det som Herren onsker af sit Folk? Deter skrevet i Bibelen og siges at Vare Herrens Ord; Son, giy mig dit Du Uden gjor saaledea,- - et Hjerte Du Intet vard, med det har han dit Guld og Spiv, diue Huse og Agre, i dine Hustruer og Born korts'gt,. Alt hvad Du eier. Fra Pradikestolen dette Sted og i andre Byer, har jeg i mange Aar provet paa at vise Nodvendi- g. . heden af at viskulde were forenede. Jeg tor sige til de Sidste-DagHellige, at de have aldrig hort Bro- dt-Brigham' gjore Fordring paa deres Eiemlele. Alt hvad jeg skuL de ohske at se dette Folk gjore er, at ,det benytter sine Midler og Ev- ner til Opbyggelsen af Guds Rige og til Opforelsen ftf Templer, i hvilke de kunne udfore Ordinantser for de Leverde og de Dodet og vorde Rcdskaber i Guds Haand ' til at brine dem ud af Gravene, som have slumret der i ? . es r , , uden at have Leilighed tilatadlyde Evangeliet, paa det de ogsaa maatte faa Leilighed til at blive kronede 8om den AlmsBgtigeS Sonner og Dottre. Det er ikke Eden Eiendom, men Eder selv som vi onske. Naar vi engang blive, et i Tro og Aand, ville vi ogsaa blive et i vore Handlinger, thi da Ville Allesam- men have Guds Rige for Oie. Da vil Brodrenes Sporgsmaal blive : Hvad kan jeg gjore for mine ? Er jeg istand til at frblse en eneste BjsbI ? Kan jeg gjore noget for. mine Yen ner, som ere hensovne uden Kundskab om8and-i,,- i heden, elleA kan jeg gjore noget for , ; dem som lever i de gamle Lande? Ja, jeg kan. Vore Hjerters Folelser burde vanre af en saadan Natur, thi t dette udfordres af os. 1 Mange af os have tilbragt megen ' Tid, baade herhjemme og udenfor vort Hjem, med at forkyude Evan- - ti geiiet og paa anden Maade hjulpit til at opbygge Guds Rige paa Jorden, og vi ere endnu beskjieftigede med dette Arbeide. Vi have ydet vore frivillige Gaver til at de fattige Hellige hertil' hvor de kan have Leilighed til at Iteiemre ' om SaliggjQrelsens Plan og hvor de kunne virke kraftigere end i den ' gamle Verden til Opbyggelsen af Zion paa Jorden. Nogle afde Fattige, som efter at vfiBre blevne udf riede hertil og nogle7 ' af dem endog loste fra det af hvilket de trykkedes i den gamle Verden, blive aldrig saa snart i Besiddelse af nogle faae Midler foiend de begynde at stampe Dette er saare ' mod Evangeliet. smerteligt for dem af de i Sidste--5 I I H Med-mennes- ker , . -- ' - iud-aml- e r Eattig-domsa- ag ! ' Dages Hellige, som rakte dem 'en hjelpsom' Haand og bedrover Him-le- n, som udfriede dem. (Forja.) t .( mo a