OCR Text |
Show l H A Scandinavian mligeres og udg ve nf JIJXSOX OllL OB og udkornmer hver KCNTOR: ADP.ESSE: JBXSOX& OllL OB, Itril , Oodag i Salt Hake City, Salt Lake City, Utah. "CTtcAa. Second West Street. Hr. 154 N. P. 0. Box 500, Salt Lake Citj , UU O a. Sltonnnnnitspris: gar SANDHED, '1.13 .eo 2.50 nes v ed Lov eller fastsatte Regler, livor de existere uden Indskrauk-nin- g mind-gaaeliog Orden, tbi dette vil medfore Iorden, ISrud og Feniglted, og Satnfundsordenen vil L I V E T. fra den Tid, d'-- beir; mler, Ogindtil (It t eiuler, ted DodM'iigttns l'.ud, I hvont1 sum ofte, i here Folk singer. Med Vemod.'tis T.iarer at , .Liud cr VelM more pan Jordon er sted! i sIoiTra-n'clI Fattiirdom, M.ueri, Morke og Sod, Da Liet or art, tin al deres L.eng-Ej bliier onnexkt for ond do er dod. hurt ig fordaTvcs og tilintegjores. , bar Den liar fra Begyndelsen. e v.eret F.uniliens bindende og fort-sMagt. Den liar uafbrudt Familielivet fra den Tid, da Eva blev givet til Adam, indtil det sidste Giftermaal, som bar fundet Sted i vor egen umiddelbare Naerhed. Iler-sesagde, at det ikke var godt for llan gav Manden at vie re alene. ham derfor en Iljtvlperinde, cu af sine Dotre ved Navn Eva. Donne Orden blev altsaa iudstiftet af den Algteskabs-Organisatione- el n exi-ster- et beseg-lend- at Men Mange paaforer v'g civ niosen Mojo, Ford! do for.ur'u finds I.ove og liud, Og om de ej Alt her paa Jordon lima dnjc, at de tn Gang Lai mode for Gud. Saa lm--- -- Dog Licet er tkjont, lad os so for Exempel, Mn elide liana, der i Yuggen er lagt, Vist ikke med Oi'd kail dertinde-- et Stempel, i skjoiniere Pragt. Ilvor I.i et frem-till- n Et , om Engle, og Mange de sige, til syncs vi siidgro o lidt) (Det in At slumrende Born ere Emrlenc lige, Det Saiidheden cr, till i ser dot saa tidt. Der tales uv-k- Almiegtige, hvorfor cn Mand og bans IIusLru skulde vaire Et; deres Inter-esse- r og deres Formaal skulde vmre Du vel -- ige om Fiigdommoiia Blikke, Maar Eiet uiMraaler sin -- Kjmmeste Gians, Baa Kindon slaar Jloen udsprungou til Ilvad vil lneget rnndt ens, og deres Ansvarliglieder holies ; og ved saaledes at staa binanden hi kunde de opdrage deres Born i Guds-fryog Cdovelsen af Ketfiordighed, saa at hansBegjcring oglhge maatte Sinykki om lig en Krans. -- llerkoinst. Yed at folge en af Shogtliniernc, som fnules i Bibelen, fra Fader til Son, eller omvendt fra Son til Fader, indtil vi komme til Adam, siges der tihidst, at Adam var Guds Son. Paa sainine Maade kan det siges, at hole Adams Sliegt ved direkte Ilerkomst tigste Triek er den levende Gnds Sonner og Dot-rYi (hide ogaa et Yers i Esaiie 1rofeti, livor der er Tale om Frel-sereom hvem det kedder, jit ban. skulde kaldes ,,Underlig, Raadgiver, e. n, e. bo-te-- TALE k, Om-raad- e, Per-sonl- ig aner-kjend- te me-ge- et ig sid-sk- Familie-Organisa-tion- for-Og- et os-sa- of-te- st La-me- Lige-gyldigh- Til-stan- st Men-neskon- ode-lag- Ilen-seen- lste Aargang. ende mange Ting, som staai Forbind-dels- e denned. Exempel siges der, at hverken er cn Mand uden Kvinden, ejlieller cn Kvinde uden JIanden, i Ilerren. (1 Ivor. 11, 11). Begge M'lies at viere nodvendige til at udgjore it fuldstiemligt Menneske. Da det fi'i-dPar blev skabt, siger Bibelen mllrylikelig, at Gud skabte dem Mand og Kvinde, og kaldte deres Navn Adam. (1 Moseb. o. 2). Det indbefatter dem begge to ; del liieuer bunde Manden og llustruen. Og Foi'staaelsen i Apostlenes Dage var, at enMand var ct ufuldkomment Yiescir uden Kvinden, og at en Kvinde ligcledes var et ufufdkommcnt Yaisen uden Manden, og en mere fuldkommen Tilstand kunde ikke uden gjennem JEgteskab. Det er all saa ved denVgteskabelige Forbindelse, at iMandeii og Kvinden , i r. Kongernes David er etgodtExcm-pe- l berpaa, Salomon et andet. Tbi uagtet de bavde mange Ilustruer Anile vi Intet i Bibelens Beretninger desangaaende, som fordommer dem, undtagen i de Tilfielde, livor dcover-truadt- e Israels Grundlovc i andre David tog en anden Uenseeiider. Mands Ilustru ved List, hvorved bun torn under Fordommelse. Den.'Son, clef blev bam fodt som Frugt af bans ulovlige Samliv, dude en utidig Dod, men siden, efter at ban liavde omvendt sig, aigtcde ban og beholdt denne selvsainme Kvinde Batliseba. Familie-anliggende- id e. et Iler-ren- e, hvor-lede- struer. al exem-plaris- udtalte sin Mening om dem, saa have ogsaa vi vor Mening, bvilket er den, at bans Erkhcring liavde llentydning til bans ingen-somhel- de ej r S I den kristnc Uddeling Ilerren, Sied-vane- i Evig-liede- n, Familie-orgamsatione- n. Men-nesk- et Egen-skabe'jka- st Fler-koncr- i. er det imid-lerti- d blcven almindelig antaget, at denne Slags oFgleskab cr for gam-mc- l. Nogle have sagt, at den dodo ben fordi den ikke vandt Frelserens og bans Apostles Bifald, men der synes at have opstaaet Tanker bos n Gud-domme- ns om-tre- nt behoves ingen Argumen-tctil at bevise, at den er det r men-ncskeli- ge Iljiertes storste Magt. For Kjierligheds Sky Id vil Manden gjore hvilkensomhelst Opofrelse,og for den vil Kvinden udbolde og uuderkaste sig mesten enbver Slags Lidelse. Sandlieden cr den, at den er detene-st- e Element, som vil sammenbinde Familiekredsen i dens oprindelige Renlied. Dot er den, som leder en Mand til at trade frem paa Livets Skucplnds for at tjene det Brod, som forgaar, det er den, som gjor, at ban betraglcr sin Ilustru som Noget, der er fortrinligere end alt Andet, det er den, som stutter hende i Stand til tnalmodig at vaage ved Licndes k Spiedes Side, og i Sygdommens Nietter sovnlose og gjennem Dage vente, indtil til Ilelbred finder Sted ; det er den, som forherliger Familiekredsen og gjor den til et lille Ilimme-rig- e paa Jorden; og enbver Mand og Kvinde er vidende om, at i et Iljem hvor KjierPgheden er uddoet fra Iljemmets Alter, der bar et saadant En mistet sin storste Tiltrakning. Mand kan ikke soge did for at Ande Ilvile fra Yerdens Sorger ogBckytn-ringcr,nadenne Folelse er forsvun-deNej. Han soger Ivertimod sin Fornojelse i Klubben, paa e ved Spillebordct, i i Beskjiuftigelser, Forretuing eller i mange andre Retninger, frem-fo- r i den lille llimmcl, som kaldes Iljem. Ja, bedrovelig til visse er disse Familiers Skjiebne, hvor denne skjonne, denne gavnligo, denne denne berlige Egenskab liar forfejlet sit Maal, og ingen ejer. Nu, dette i abstrakt Begreb er Egteskabets Nogle. Det er Det cr Bygningens Det bringor den sin Kapsten og fuldender det Tempel, som Gud den Aliun-gtigbar forordnet. Og dog er dette Element, som ligger ved ' Apostlene angaaende Asgteskab, bvilket aabner vor Forsland angaa- - fa. se Gjen-vindel- ar n. Vreddc-lobsbane- n, poli-tisk- Ilvi-leplac- ls Grund-volde- Pry-dels- e r og Kjierligbcd, uagtet disse kunne skjule Synderncs Mangfoldig-beMen for FEgteskabslivcts bed-st- e Inleresser er det nodvendigt, at de Personer, der indgaa hojtidelige lagtcr med hverandre, skulle vaere nogenhinde ens i deres Smag, Folelser og Tanker, det vil sige bvad Modtagelsen af Kundskab angaar ; derfor Ande vi ogsaa folgcn-d- e apostoliske Formaning, givet til de tidligere Kristne : ,,Dragcr ikke i et fremraed Aag med Yantro. (2 Kor. G, 11). Dette var en af de soin gaves de tidligere Kristne, fordi man forstod, at skjondt Kjierligheden kunde briencle varmt i JEgteskabets tidligste Dage, tilde der altid viere Fare for Oplosning og Splid, kvis der ikke var Euigkedi Folelser, Tanker og Handling med Ilensyn til de Giftes religiose bvilket ogsaa vilde have sin Indflydclse paa Bornene. Dette var Noget, som gamle Israel bavde Kundskab om. Det, var som allerede sagt, en Regel iblandt dem, at ingen Son iblandt Israels Stammer skulde tage sig Ilustruer iblandt de Nationer, som omgave dem ; de bleve stramgt befalede til i denne Ilenseende at bolde sig til deres eget Folk, og kvis de undlode at gjore dette, enlen som Individer eller som Nation betragtet, bragte det Ilimmelens fortcerende Forbandelse over dem, og ledte dem tiLidst i Fangenskab og til Adsprc-dels- e over bele Jorden. Taa samme Maade ere mange Familier i de sidste Dages Israel, formedelst Ulydig--ke- d til Raad og Befalinger, blevne tildels fortabte formedelst den som vildlcdt og ulydig Kjierligbcd har bragt. Vi kjende alle den Indflydclse, som en Kvinde udover over en Mand. Naturligvis bar en Mand stor ogsaa Indflydelse over en Kvinde. Men jeg tmnker, at Erfaringen i de fleste Tilfielde vil vise, at om en Kvinde, som er en god religios Ilellig, skulde viere taabe-li- g nok til at cegte en Mand udenfor Ivirken, eller cegte en halvbjaertig Mand i Ivirken, vikhendes Born mere af bendespersonligelnd-try- k end af Faderens. Jeg trer, at en mermere Undersogelse vil denne Ivjendsgjernidg, at hvor der er en religios Fader og en vantro Moder, er derUdsigter for, atUenigbed altid vil indAnde sig i Familicn, og at Flertallet af dens Medlemmer ville gaa udenfor Indflydelse og fra Evangeliets Institutioner. Ingen af disse to ere gode. Det bedte cr hvor cn religios Mand og Kvinde, eller Kvinder, stemmer overens i deres Anskuelser, hvor de allevirke i Guds Riges Interesser paa Jorden og opdrager det Afkoin, som Ilerren giver dem, i Gudsfrygt og Dyd. Men bvad kan der sige3 med Ilensyn til den besynderlige Egteskabs-forkaldet Polygami ? Dersom er et evigt 1rincip, folger det af sig selv, at der for Tusinders Yedkommende vil komme en Tid, da det nodvendigvis maa blive polyga-mis- k for evigt. Ilvor mange unge Kvinder cr der ikke, som forlade denne Skueplads, undertiden uden Born og undertiden efterladeude en Familie? Og under saadanne iudgaar Manden ofte efter en Tills Forlob et ny t dgte-ska- b : lian tager sig en auflen Ivone og avler Born med liende. Nogle have gjennemgaaet denne Erfaring to, tre eller Here Gauge. Dersom nu iEgteskab ikke alene gjielder for Tiden, men ogsaa for Evigkeden, og altsaa Forbiudelscn vedvarer, er det tydeligt, at der under alleOmstien-dighede- r vil komme en Tid, da i mange Tilfielde vil blive polygamDk, det vil sige, en Mand vil have Here Ilustruer. Yort Begreb om Ilimmelen er det- te, at der ikke Andes Noget, uden livad der cr rent, cedelt og helligt, fremadskridende og overenstem-mend- e med Guds Orden. Altsaa, dersom ban i de evige Boligcr kan taale denne Egteskabsorden, er det saa ikke besynderligt, at en paa Ide Side.) d. Oje-bli- I Berctningen om David og Salomon, Abraham og Jakob, Moses og Gidion, Jelioida og Abdon, Rboboam og AbiLia, Esau og Lainek, Jerub-baog Jair samt mange Andre, finde vi mere end tilfieldige Beviser for Rigtigheden af dette Prineip, uagtet nogle af disse Miend ikke vare i liele deres Yandel. Mo.lfatandere have sogt at tage utilborlig Fordel af livad der siges om den adamitiskc Tidsalder, men den rabbinske Tradition, som jeg allerede bar nmvnet, beviser, at der bos Israels baidrede Praistedomme ikke fandtes liogen Tilbojeliglied til at forkaste Polygamiet, og ligesom Doktor Newman anforte LameksOrd og er s, Fa-mili- :.ner-kjendt- i . ne Overrensstemmelse med den liimmelske Orden, idet de eftcrlignode deres store Forfaidres saint deres kimmelske Fadcrs Flxem-pc- l. Det kau med Sikkerbed anta-geat .Egteskabet for dem var et evigt Prineip, at det ikke gjaldt for Tiden alene, men ogsaa for at det var cn Forbindelse, som vedvarede uafbrudt, 'og at det ikke akm indbefattede Mand og Ilustru, men nodvendigvis liele Tbi vor Gud er ikke de Docks, men de Levendes Gud, ,,og hvad Gud bar sammenfojet, skal Til de JEldre i ikke adskille.1 denne Forsamling, som ere bekjendte med den menneskellge Naturs der siges, at der Andes visse Tiltriekningselementer,som ledeKjon-nen- e tikammen. Denne Tiltrmkning betegnes mecl Navnet Kjierliglied. Yi ere undertiden bange for at vise denne Egenskab, da vi undertiden syncs, at den er Mand eller Ivviu-d- e uvierdig, og at naar en Mand eller Kvinde siges at viere forelsket, er det Noget, som Ingen uden dem selv skulde have nogen KundMen skab eller Forstaaelse om. eftersom Kjierligheden er en af store Egenskaber, synes denne Ide ikke at viere rigtig. Den er ikke alene en stor Egenskab bos GuJdommen, men den er den storste og kraftigste Egenskab, som Andes i Miends og Kvinders Organisation. Til dem, som have vieret trylledc af dens Magt, til dem, som forstaa den3 Yirkning, til dem, som erkjende, at den er Aarsag til alle Livets Ilandlinger, og ved, bvorledes den leder Mennesket til Selvopofrelse, til Arbejde og til ere r, Regje-ringst- og gjcnneinvirker det rngteAnbolige Livs liele System, ikke i og for sig selv tilstnekkelig til at tilvejcbringe og fortsiette den fuld-koniLyksakglied, som Mand og Kvinde attraar i denne Forbindelse. Manden cr et sammensat Yiesen, og ligcledes er Kvinden. Iljierte gjem-mandre Egenskaber end Ilcngi-venbe- d op-naa- es Ilerren anerkjendte tilsyneladende bans Omvendelse og gav ham ved Batliseba en anden Son, der blev den store Jedediab eller Salomon, og i en direkte Linie fra liende, kom Israels Forloser. I Bibelens Davids Yandel om siges lleretuinger der, at ,,ban gjorde det, som var Ret for Ilcrrcns Ojne, og veg ikke fra alt det, som ban bad bam, alle bans Livs Dage, uden i den Ilandel med Uria, den Iletbiter.11 (1 Kong. 15, 5.) Der siges ogsaa, at Salomon omgav sig selv med mango Ilustruer og og dog udgjorde bans et meget vigtigt Af suit i Israels National-IIistoriDet var saaledes under bans Administration som Konge og Priest efter Guds Orden, at tlet vidunderlige Tempel blev byg-gog inclviet, hvilketblev antaget af Ilerren. Dette sidste fremgaartjde-lig- t s af den Kjendsgjerning, at at llerliglied fyldte Ilusct, saa Praisterue ikke kunde fortsiette deres Ofring, og lid fuklt ned af Ilimme-le- n og fortierede Bnendeofrene og Slagtofrene. (1 Ivron. 7, 1.) Yi Ande ikke paa noget Sted i den hellige Skrift, at Salomon blev dadlct, uden i det Tilfielde, hvor ban i Modstrid til Loven cegtede fremmede Kvinder. Israel liavde nemlig faaet Bcfaling om ikke at blande sig i JEgteskab med deres liedenske Naboer. (Seote Moseb. 7, 3), og eftersom Salomon overtraadte denne Lov ved at regte liedenske Ilustruer, som vare tague i Krigen eller som bleve givne bam for at slutte Forbindelse med andre Nationer, eller maaske i andre Tilfielde ban tog dem af eget Yalg, kom ban under llerrens Misliag, og disse Kvin-de- r ledte bans Iljierte bort fra Israels Giul og forforte ham til Udovelsen af Afguderi. Med denne Undtagelse syncs dot tydeligt, at bans andre Egteskaber vare og at gjennem disse blev bans Sliegt forplantet som Frugter af den Almiegtiges Velsignelser. Og da ban indtog den ledende Stilling iblandt Israels Born, kunne vi ved s bans Exempel let slutte os til, Israels Born opfattede Lmren om Polygami eller et Flertal af Iluora-side- Grundvolilen Ir de Yel-fter- For-hold- For Advertising Rates, apply to the Publishers. '1ider, og paabvilken Maade man under tie ulige Omstiendigheder skulde kunne erltolde Afkoin, indtil Tiden kom da Israel, som oil Nation betrag-te- t, opnuaede sin Glansperiode, paa kvilken Tid vi Ande, at dette Prineip (Bolvgami) tulgjorde en af de vig- - gt Iiud-kab- RET. af det gamle Israels Ilerren, store bovgh ere, soin vare luspirerede til i alle Enkeltbeiler at foreskrive Regler for BlodshegtskabetsGrienser, do forskjellige lrivilegiers rette (liuls Folk i de Dage, Hide det hae vieret umuligt paa FreEerens og Tid at have fundet Jesu Apo-tleiiiSl,ertlinie tilbage til de tidligere lrofeter og Patriarker. Dette, som Menneskene nu alene air. elide som Fami-lic- r, en Regel i nogle af de lekl-t- e blev af Guds Folk forduni som en fuldkommen K jiedc, hvorved de kunde bevLe deres Skvgts vieldige Gud, Evigheds Fader, Frcds-fyrstNaar vi saa komme til Ja, endog n.iar Oldingen trat er af Dago, med Fillippus,som Samtale bans egen Med li likerpaa Bandon og oh ergraat Ilaar, Staar Mnilet og I.iet dog cmliiu tilbage, liam og de andre vise at liam bad om Og minder ban en Clang saa Fngdonjmens svarede ban: ,,Saa faa Frcmgang paa Jorden. Apostle Faderen, Yaar. mesteivili-serede I alle Nationer, fra den king en Tid er jeg bos Eder, og Du Men naar Yore Dage hernede harEnde, til den laveste barbariske haver ikke kjendt mig. IIvo mig Og Tiden udnmdeu, som os car Stamme blandt Jordens Bebocre, er haver set, haver set Faderen. (Joli. Xaar lyder, vi hjemad Lai vende, vil for blive Mon Eiet bortgjemt. der storre eller miudre Efterlignelse 11, 9.). Denne Erkhcring bliver eigt af dennfe Orden, denne Familietil-stan- d gjentaget ofte i Mormons Bog samti ci n.ur tbi liar Doden overvundet, O, nojl vi Med Sojer p.ia biii'ides Graven staa, og" dette forenede Ansvar. I de hellige Aabcnbaringer, vi have Da skulled '0, livad ci oj bar udgrundet, mange Lande er den forbundet med modtaget. Jesus Kristus, Guds Son, Og Livct for eiigt er ,,T.unnon vi faa. Hansen. Pragt og ponipose Ceremonier samt Yerdens Forloser, var ikke Sounen Awj. J. med alle Religionens og alene, men ifolge de profetiske Er-- kberinger, som bleve gjorte om bam, Ilelligdomme. I andre Lande er derimod minclre, indtil er ban ogsaa den evige Fader. Yed vi komme til Orkenens morke India-ne- r, Anvendelsen af samine Logik er det af 2ELDSTE II. W. NAISBITT, som fanger sin udkaaredc Pige en afgjort Sag, at enbver Mand,"Bofn afholdt i T.ibernaklet i Salt T.ake City, liende til det Telt, som ban naturligvis er En eller Andens Son, forer og 'Sundag Eftermidilag d. 8. M irt.s 1883. bar i denne Betydning en vedva-rendliar oprejt sig til Beboelse. (Fra De si r t Heirs) Enbver Den hellige Skrift giver simpelt og evig Tilvairelse. sin formedelst bliver Fader om Ivvinden en lien Stilling Eva, Beretuing Mine Erodre, Sostre ogYenner! Ilenseende denne Fader. en I at Navn dette blev evig erklaerer, givet Eorsamlingcn er stor, og jeg baaber og Karak-tertraiat den Ilellig Aand maa vcjlcde mig, hende af Adam, fordi bun var ,,alle repriesenterer ban de samme og indtager cn Stilling lig saa at alle de Tilstedecxerende, som Levendes Moder, men uafhamgig store Fader indtager til os den bibelske man bar den af den, i at Stand til Optegnelse onske det, maa blive alle. den Tider nedarvet fra Og gjennem alle Evigliedens umindelige bore og forstaa. vil enbver Mand, Tidsaldre to tallose bavde Adam Uustruer. at g Ide, Sabbaten er den Dag, der udtryk-kelibar som at saa nogeusindo indtaget en leavidt, er bestemt for Modtagelsen af Fortadlingen gaar endog Jorden Navne ders Saaledes deres naivnes. og forbliver paa siges Stilling aandclig Fode. Talerne, eller dem, i al sine have Navn Lilith til at trofast Encs den vieret Ansvarliglieder, som blive fremkaldte for at give Fader11 en forblive det Andens den medens ,,evig at Eva, alle Evighed ose fra behove og og kan vaire vanskeligt at barmonere til sine Efterkommere. de Ivilder, som ere inden deres Saa vidt vi kunne forstaa fra de for at kuune tilf redsstille en alle rabbinske og talmudiske Beret-ninge- r at i hellige Optegnelscr blev dette Fordesangaaende, siges der, Forsamling af hungrige Sjasle ; bold iudstiftet for at befolke denne Adam Smith Profeten lnerte,at behoves de Ilelliges Stcrdeleslied Joseph De Krsefter og Egenskaber, Jord. to bavde Ilustruer. Uden imidlertid Tro og Forlionner, den Ilellig Aands som ere Tradidenne at Theori eller givne Mcend og Kvinder, tillmgge IndAydelse og Magt, samt det hellige Bevis berpaa, og naar en som kan der af tion vaire at tjene mytkologisk Prasteclommes Myndighed, saa var ufrugtbar, og noMands Beskaffcnkcd Ilustru videre Vmgt, nogen Undervisninger kunne blive givne disse Kvinder i gamle Israels af at er det om Evangeliets vigtige Themacr og ineget tydeligt, AIgteskabet gen blev det anset som vi iudstiftet blev naar af alene Dage Gud, og theoritiske, Prineiper, ikke til Forsmaidelse denne. Og stor en Forbin-delsden vi som have e Skrift i men saadanne, som staa hellige tage af Udovelsen vore formedelst kvis fra nedarvet Tro, den med vort daglige Liv. Faidre, og samt Dele have Lydig-be- d vieret stor Dette Folk bar Almiegtiges Yelsignelse forskjellige Erfaring. bleve Orden Guds den Folk af til mi de en af fordnra, og patriarkalske Erfaring er ogsaa i senere disse fordums de ere blevne Aarbundreder af crbolde Sostre, mange Ivilder, hvorfra en Taler kan de Forraad, som ere nodvendige og forenede til et samlet Hole, efter at Modre til de sidste Dages Israel, befriede fra deres Ufrugtbarlied og nyttige til Fode for en modtagclig Lave vieret underkastet mange men blev Modre til store og stedse Omstrendigbeder, Forsamling, og en saadan som den, under stedse t, vieret der nu er foran mig, indbefatter tilsj'neladcnde Folkcskegter. Alle, som ere ikke at tale om den Mmngde Forsynets speeielle Beskyttelse bekjendte med den liellige Skrift, i dens vi ville erindre en af Jakob3 Ilustruer, linde atiEgte-skabhellige Blade, Forsandinger, som danne et belt i fire Aar r, Lobct Tusinde af som i Begyndelsen var ufrugtbar, og Samfnnd, Samfund, som udgjoreNa-tioncvar at som for af viere indbefatter og Xationcr, anerkjendt ligcledes Hannah, Profeten Samuels e de En den ganske Menneskeskegt. af Oprindelse. Moder, foruden mange Andre der De mindste saavclsom de storste bibelske Erkkeringermed Ilensyn ere os bekjendte, men som vi ikke dertil er i et Tilfielde, livor Paulus i behove at nnevne. Onsket om at faa Samfnnd bvile paa en af sine Epistler til de tidligere Born var almindelig iblandt Israels Andes Der Grundvold. soin Ivredse indeni Ivredse, eller, som Ilellige siger: ,, Algteskabet skulde Kvinder, tbi det var forstaaet, at viere Liederligt bos Alle1' (Ileb. 13, Profoten siger, ,,IIjul midt i Iljul gjennem denne Shegtlinie skulde et Samfunds Familiebjem skulde 4.) og videre, at det var at sainmen-lign- e Mcssias komme i de sidste Dage, og og med det Forbold, som existe-rc- r enbver Israels Datter altraaede at ikke vcerc grundede paa Theorier mellemKristus men alene, paa Tro, Kundskab og ogKirken(,, Man- blive benaadet af Ilerren til i direkte Kvindens den er de som Forstaaelse om Iloved, ligesom og Linie at blive det Medium, hvorved Forbindclser, Ivristus cr Menigbedens Iloved11. Forloseren, den forjaettede Emanuel, tilbore Familielivet. Naar disse blive grundede skulde komme til Verden. Epb. 5, 23.) Dette giver ogsaa I Forbindelse kenned bor det a Betyduing til Frelserens Ord i paa Kundskab, ere de tilbojelige til at blive stierke, men livis de kun Forbindelse med detteEmne,naar ban bemierkes,at Algteskabet til sine hvilc paa tankelose og theoritiske siger, at ,. livad Gud bar sammen-foje- t. Tider bar vieret saavel polygamist skal Menncskct ikke adskille11. som monogamist. Niesten i Yerdens Bcgrcber, eller om de exiatere uden sand Kundskab, vil Omstiendigheder, (Mattli. 19, G.) allertidligstc Historic vare der Mamd', Prover og Gjenvordigheder som k iEgteskabsforbiiidclsen bavde cn som bavde mere end en Ilustru. anden Betyduing bos gamle Israel. er den Forste, som omtales i oplosc og tilintegjore FamilieDenne store Forj'iettelsens Familie Bibelen. Og her kunde bemmrkes, livet, og saaledcs formedelst for hveramlre have en var inddelt i Stammer, og i disse skjondt maasko uaisten Alle forstaa bleve deres Skegtregister boldte i det allerede,at Bibelen sjeelden d uregchmessig Egenkjierligbcds giver fuldkommen Orden. En livilken-sombeltil Folge, iblandt dem, soin cn fuldsttendig Historic om Guds cllers burde danne faste og sammen-bundn- e regteskabelig Forbindelse Folks Sieder og Skikke i deres eller Forbund udenfor denne Orden Krcdse. da disse kun ere at ' I Kristeuheden er jEgteteskabs-pagte- n medforte Vanaire, Fordommelse og som underordnedc til den II j emmets Grundvold. Straf. De, som gjorde sig skyldige guddommelige Omsorg.som altid blev ForsfaacEo dcrom ligger i Overtriedelse af Egleskubsordencn, lagt for Dagcn for i gam- nemlig sora cjrundlag f0r bleve betraglede som Forbryderc, fundsordon, Enighcd og llogjering, der vare skyldige i Noget, som Der Andes kun her og der korte Og endog fremtidige d Samfundets Rod og GrundShvgters Beretningor eller tilfmldige Ytringcr beror paa le Theorier, som vold. De ansaas for skyldige i at om Foikets Familieliv og sociale Fornmres med Ilensyn til Iljenunet og indfore llandlemaader, som forcker-ved- e bold, men at Hlgteskab var Menne-sket- s Fnmilieforbindelser. De Tanker, som Foikets Skegtregister og som Arv, er sikkert, og uagfet det gjore sig gjaddende, og den Iraxisk, gjorde Familicriies Yedligelioldelse til under mange Omstiendigheder var som udoves af disse, ere vissolig en forholdsvis Umuliglied ; og var det monogamist, var det ogsaa ved hojere end livad der er muligt i et ikke for denne i Forsigtigbcd mange Tilfielde polygamist, og i Samfunds Familiekrcdse, hvor til de forskjellige Stammer, bogge Tilf elde blev det orduet ved mcllcm Kjonnene ikke ord- - og denne Orden, som karakteriscrcde Bcfaling, og var altsaa anerkjendt af Og Usk Id or OG Onsdag den 8de April 1835. cs gt t k, FHIIIED Salt Lake City, Utah. -- 0. Box 500, Salt Lako City, Blah. tt Nuirimer 15. Live! er -- P. S2 25 - TOlanH ill FFICE Second West Street, A o. 154 X ADDRESS: Ct gmr met! "SlorjtnsJjtrncii", 6 Jtbaiubtr, bo. 3 t Weakly, PUSLISHED BY e. r, er, Ind-flydel- es de stad-fies- te lige-gyld- ig Kir-ke- ns m .Eg-tesk- ab iEg-teskab- et F W- - xc t .. |