OCR Text |
Show mlgcroso g A Ecanainv.'im 'Weekly, udg ves af FIRM JENSON & OllLOB , 03 udkoinmcr liver Onsdag Salt Lalrc City, RONTOR: ADRESSE: Lall Second West Street. Nr. 154 N. P. 0. Box 500, Salt Lake Citj , Utaa. It it n (1 iiuvt':. Sl'cnmnncntspris: Nummer 11 SANDHED, .62 2.50 5. FRIHED OG RET. For de Begivenbeder, der have fundet Sted, nogensinde vilde i .ere blevet Dermic ved Stramlen slikker optegnede paa Amerikas Histories Den eiiat skiulpomle Sy: Blade, og de vilde ejheller have bleUcrindc 1 Dyncrne liggcr vet det, bvis Ftedrelandskj.erlig-heden- s En Mtunl, soin or klar til at do. Titlt liar lull spillct Diidini en List Aand bavde boet i Folkcts Som Ends pan ot farligt Valid, Iljierter i Dag, saaledes som den Mil pudsiT Duden deg ham tilsidst levede i bine Maends Iljierter, der iude i Land. Og naiiper-himindviede deres Liv, deres dyrebare Smirt er tuns Sejltegt slutlet, iEre og deres Alt, for at skabeet tsii.n-- t er del glemt, liver lull fo'r,. Sted paa Jorden, der i Sandhed Snart skal de lute puttet Ham lied i den sorte Jord. kunde kaldes et ,,Land for de Fri Tre Skuffer Jerd paa en og et Iljem for de Brave.11 Ingen rroninieinorie En pr:e-telbrav Maud vilde nogensinde Og dor er ikke mere Af Ole Jansens Hi'teiie. sig i noget andet Menneskes Det er Alt, Ileligionsanliggeiule. Klin Del tile il buttle i lie jeg ejer. Det er mit Haab, min I Htuen og tamke tilliage Paa idle de "anile Minder Gbetle. Berov inig min Religion, og Lige fra Ungdonimens Dage, jeg vil vtere den elendigste Tigger. Ilelt op til mi Kuraarsmoiyen, Er jeg fejltagen, da vis mighvori: Da Soldi lo mer Stranden til at blive overbevist. Da ear det, at him eg Ole Jeg Kom fnrst oiereni mod hin tndeii. Jeg antiammede de Sidste-Dage- s Ilelliges Lierdomme, fordi jeg troede, Og naar liun er sig tilliage de vare sande og at de vilde gi e mig Ad Aarenes rnlleudc (strum. Da vil det Minimetid sines, Mere, end hvad jeg hidtil bavde ejet. Sum lar det ledo en Drum. Den ydmyge Maud, der bragde mig Og tidt ill Inin siddo og ljtte, de glade Tidender om Evangeliets Maar I'hret 'laar sine Slag, Og spejde ud mer Syen, GjengiveKe, fortalfe mig, at dersom Der brider mod evigt Drag. jeg vilde soge hen til Gud, som bor i Ilimlenc, og bede bam i Oprigtig-heOg maligen Gang ill hull tage ld::n don Era Hi vilde ban give mig Lys og tunge Bog, Som taler til gamle Iljierter Kundskab, og at dersom jeg vilde I Barndoniniens Wide Sprog, adlyde Evangeliet, skulde jeg vide, Indtil en Dag Inin smikkes at det var Sandhed ; at jeg skulde I Ivkeder langc og hvide Og stedes stillc til Hiilc erfare at Joseph Smith var ingen Oppe led Olcs Side. Albert Leth. falsk men en sand Profet, sendt af Gud ; at 'hellige Engle, boldende i Ivi-t- e, i" ; iiul-blan- e d, TALE af APOSTEL GEORGE TEASDALE, uflioldt i Tabernaklet i Salt Lake City, den llte Januar lSso. (Fra Ves. Xei rs.) Magtens og Myndigbedens Nogler, bavde besogt Jorden i den udtryk-kelig- e Ilensigt at gjengive Guds Pr.estedomme dertil, paa det, at Evangeliet kunde blive forkyndt i Kraft og Myndighed til alle Folke-slas som en Bcrcdelse til Sons Komme, livilket er nter for Doren. Da jegonskede miteget Yel, og saaledes onskede at forstaa, om der var noget Sandt i alt dette, gik jeg, bvor Alle skulle gaa, til Naadens Trone, og bad til Gud, vor evige Fader, i Jeu Kristi Navn at dersom de Yidnesbyrd, jeg bavde bort, vare sande, ban da vilde tilkjendegive det for mig ; at jog var villig til at annanune Evangeliet, foruisat at det var sandt og at det vilde sikre mig den hojere Grad af Kundskab, der var lovet mig, dersom jeg vilde soge af bans ILender og adlyde. Jeg bad, at dersom det var Sandhed, jeg da maatte vide det, thi om noget Menneske onskede evigt Liv, da var det mig; dersom noget Menneske Onskede at tjene Gud, da var det mig; dersom noget Menneske onskede Tilgivelse for sine Synder, da var det mig ; og selvfolgelig gik jeg til den Kilde, som jeg skulde antage alle oplyste Maend og Kvinder vilde soge til, naar et Budskab, som kom til os ved Irofeten Joseph Smith, lod i vore Ore. Jeg erholdt den onskede Kundskab, og jeg bar siden trofast bestnebt mig for at lucre mit Yidnesbyrd, hvorsomhelst jeg har vtvret og under hvilke jeg monne vtere stillet. Gg jeg har aldrig foretaget noget vgt'gt Skridt, undtagen jeg forst har henvendt mig til den sainme Kilde, fordi jeg tror paa Kristi Evangelium, fordi jeg tror paa Bibelen og fordi jeg tror paa, at Jakob mente, hvad ban sagde, at ,,Om nogen afEdcr fattes Visdom, ban soge af Gud, som giver gjernc og bebrejder Ingen, saa skal det gives ham. I mit Iljiertes Oprigtigbcd og i Tro paa, at ban vilde bore min Bon, fulgte jeg Anvisningen, og jeg blev ikke skuffot, tbi fra den Dag af til i I)a"O bar jeg, i mit Samkvem med Jesit Kristi Kirke af Hellige, bait et levende Yidnesbyrd om dette Yierks Sandhed, og jo ruermere jeg cfterlever de l'orskrifter og Principer, som inspirerede Mtend have fremsat Og bestandig fremsa'tte, jo storre Gliede og Fred nyder jeg. Er det mit Gnske at beskjtere noget Menneskes Ret eller Rettighedcr? Gud forbyde det. Er det mit Onske at foretage Noget, der vilde vsere til e Skade for denne Nation? Gud Den Frcmgangsmaade, det. s de Ilellige have fulgt, er en ..Ere for Nationcn. Det er en Aire for dette Land, at Gud, vor evige Fader udvalgte Maind, der vare fodte og opvoxne paa deimc Jordbund, til at vtere Budliringere i I ulcrncs iybloa Iliisboldning. Det burde i Sandhed vtere en Kilde til g, Menne-skene- Siden jeg sidst bavde den Ghede at overvsere Gudstjenesten i dette Ilusy bar jeg i Selskab ined Broder F. M. L yman, bavt Lejlighed til at e foretage en Rejse gjennem de "Wards og Stave i Territoriet, og jeg inaa sige, at endskjondt det var mit forste Besog til Here af disse Steder, bar jeg gbedet mig i mine Arbejder. Jeg fnldt skatter at vtere i Samfund med de Ilellige. der i deres Svaghed stra?be efter at grundf.este Gnds Retfterdig-he- d paa Jorden. Jeg bar vtvret med den storste Venligbed. Det er nmuligt for os at vtere, som vi ere, forenede i et stort Vterk, et Vserk, der fra sin Begyndelse af bar vteret bektetnpet af Yerden, uden at foie den storste Beundring for Mtend og Kvinder, som ere fyldte med svd-lig- overor-dentli- gt Aand, som tilkjende-giv- e Kjterlighecl til Gild og til Principer i den Grad, at det vtckker Forbauselse i denne Tid, bvori vi leve, da Eetfterdigbed er saa lidet i Mode. Man bavde altid sogt at iudgive mig at forstaa, at vi levede i en oplyst Tidsalder, da Evan-gelieLys Skinnede klarest ; at vi vare ttdkomne af de morke Tidsaldre og nu levede i de oplyste Tider blandt oplyste Folk; at Cuds Sons Evangelium nu blev forkyndt for alle Folke.-Jag- , og at vi bavde Bibclen som vor Ledet, saa at vi ikke be hovede at gaa vild. Jeg bar ofte i mine egne Tanker ttenkt, at dersom ts dette er Tilfaddet, er det forunder-ligat ii i Dag ville finde Mtend og Kvinder i Tugtliuset, donate til at dele Plads med de laveste Skurke, fordi de tro paa Gud. Det Prineip, der ophojede Abrabam og gjorde bam til ,,Guds Vcu fordi ban troede paa Gud og boldt ban Bud, bliver i tbi Dag unset som Forbrydelsc Mamd og Kvinder, som tilkjendegive, at de have Tro lig Abraham vial at gjore Abrahams Gjeriiinger, betrag-te- s som Subjekter, der bur smttes i t, ; Selskab med Mordere og Folk af den e allerlavestc Slags. Dersoni ct siden skulde have for 50 Aar sagt, at den Tid vilde komme, at det vilde saaledes gaa af Mode at tro paa Gud, at do, der gjorde dette, og som praktiserede Principer, der lode til evigt Liv, vddc blive kaslctle i Fsengsel, tror jeg man vilde betragte ham for ikke at vtere ganske klog. Den Nation, til bvilken vi borer, bar altid pralet af, at hvorsomhelst dens berlige Flag vajede, bragte den Men-nesk- som en kviegende Balsam i alle Fol-kesla- Yis-do- m det-de- r Sidstc-Dage- s jin-i- min d Sidste-Dage- n. An--var- e, almaigtige Fader bar opholdt mig ved min Bon fra deu Dag af. Jeg beder ikke som en Formsag; jeg beder, fordi jeg inderligt onsker at vtere i Itellesskab med den Ilellige Aand. Jeg kan ikke forstaa, hvor-lede- s Nogen kan bede for Skik Skyld, endskjondt jeg er omtrent bleven ledt til at tro, at vi mange Gange og ved mange Lejligheder gjore dette, og jeg vil give Eder mine Aarsagcr for tit tro saaledes. Ilvad er den egent-lig- e at en af vore Bro-drmod, Ilensigt efter at l i have sunget, slaar from aabner Forsamlingen med Bon? og Erlian ikke vor Ordforer, vorMund? Og skulde vi ikke, medens ban gjentagede samine Ord i vore Tanker, og naar ban slutter.ytre vort Bifald ved at sige Amen.u Hvad er Meningen med ,,Amen-,,Saa ske det. Jeg lagde Mterke til i Dag, at der var meget faa ,,Amen. Hvad er Aarsagentil dette? vi ikke i hvad var sagt? Tiltraadte vi det ikke? Jeg skulde tro, at dersom vi gjorde, vilde vi ganske naturligt sige ,,Amen eller Men jeg skal sige ,,Saa ske det. er hvad Eder, bange for. Jeg jeg er bange for, at de Sidste-Dage- s Hellige skulle komme ind i en Slags Religionsform og saaledes ikke eje en Smule mere end deres Nsboer; eller at de skulle komme i Vane med at gaa til Forsamling og bore Sangen og Bonnen og Talen, uden at dette skulde have uogetsoinbeht Indfly-dels- e paa deres Sind, eller i det hojestc for at kritisere. Jeg kan ikke forstaa, bvorledes den Slags Gudsdyrkelse kan vtere antageligfor Gud. Om jeg forstaar det ret, for-drhan vore Iljierter, og ban onsker, at naar vi bede, vi skulle mene, hvad vi sige. Ilvad erBon? Bon er, at bede om Noget, vi liegjteremed hole vort Iljmrte. Alle, som ere i Ftellesskab med den Ilellige Aand vil bede til Gud om at bans Aand maa bo i deres Iljierter, sclv ved at dc deres Forretning-aiiliggonde- r, ikke maa bcrailte deres ILender, men holdcdem rencr'g deres Iljtei ter hellige, at de maa fortjene bans Den Ilerre Jesus sine Disciple til at bede liede uden at blive trtette. Yed en ban en Lignelse Lejlighcd frem-att- e e, e, ? er Yel-lie'na- g. et Sidste-Dage- e alle Menucsker og vise, bvilken Aand, FreHi-rc..dC der ip.r ,i lnm 1 W'lfH bvad-somhel- For-drin- Ilellige ere nogle, der forsomme Bon-nei have undertiden bavt Aar-sa- g til at sporge unge Mamd, der vare TEldste, og som have veeret til at blive ordinerede til Ilalvfjerds, om de boldt deres Bonner, og de have da, for at folge Sand-hede- n vteret nodt til at sige, at de gjorde det undertiden. Det vilde aldrig have faldet mig ind at have Mistanke om, at der var Nogen, der Ilel-li"bekjendte at vtere Sidste-Dage- s der ikke boldt deres Bonner. O Jeg kan ikke forstaa det. Jeg blev indfort i Guds Rige ved Bon, og den ipWlilULyU!jMWAT')' sl Modstandor. Og bail vilde men skal anbelros bam. dereter sagde ban Ilvor benge ikke, ved sig sclv; ihvoncl jeg bverken e er det muligt for os at komme i og Barmlijiortigbed, der i Frelserens og bans Tjener af disse uvurderlige Dyder, frygter Gud eller undacr mig for noget Menneske, dog, efterdi denne Stefanus Bryst. Vi burde besidde undtagen vi af Hjtvrtet onsker tlem? Enke gjor mig megen Besvtvr, vil jeg den sainme Aand. Det er most fryg-teliOg bvorledes kunne vi erboble dem i skaffe betide Ret, at bun ikke idelig at do sine Synder. Dot er uden ved imlorlig Bon til Ham, fra skal komme og plage inig. Dette mest frygteligt at blive satte i Rang hvem alle uskatteligc Yelsignelser var den LigneLe, den Ilerre Jesus med de, der bagtale, og som i Bibe- Hyde? Fra bvilken anden Kilde len kunne vi kakles I.ognere, som skulle have erboble dem? Dersom vi gav til Folket, da ban formanede deres Del i Noon med lid og Svoil. fuldkommen forstaa vor Stilling, Og dem til at ..bede og ikke blive tr;et. ,,Men Ilerren sagde: borer In ad den livilket er den aiulen l)od. Naar jeg at vi aldeles ere afhtengige af Gud g vor evige Fader, vilde vore Bonner uretfterdige Dommer siger. Men bettvnkcr, at Mtend, der gjor store ville skulde Gt'.dikke skaffe sine Udvalgte opstige til Him melon Nat og Dag, Aandsevner, paa blandede med Tak og lris til Gud deres til saa til som raabe bam Ret, Tilllugt ubtvderlige Dag og Nat, tage ? for de Miskundbeder og Yelsignelser et at mod dem for er ban over Midler, bringe Sorg langmodig endog ban bar tilstedet os. Dersom vi ikke da de tror ban skaffe snart skal burde uskjIdigt Folk, Jeg siger Eder, jeg, incise bodes vil at MedlidenGud have rlem Ret. Menneskens for, Nodvendigbeden af dette, er Dog, naar hed vi ere for uvidende til at fordi at med han vil omvende skal Son kom mer, det, ban finde Troen dem, dem Guds fatte fra deres de at uendelige Godhed, og da vrange Yeje, paa Jorden?' er maa ikke det et udslettede som blive af Folk, linrde visseligen paa T'ide, at vi opvaagne til Yi, et bedende blive for Ofrc va're Folk, og jeg vover Eetfa'rdighed og gode Gjerninger, Bog og at sige, at om vi ikke vare det, der- den anden Dod. Jeg tror, at almin-dcli- g saa at vi kunne have vise og letfatte-lig- e som vi forlod os paa vor egen Styrke, Hjterter. Ilerren bar i Sandhed Menneskekjterligbed skulde os til at bede for dem. De va:ret naadig mod dette Folk. Ilvor vil Tiden komme, da vi ville gaa til Grande. Jeg kan :kke forstaa, bvor- ere Guds Born og skabte i bans Bil-le- vidunderligt bar ban ikke beskyttet os! IlvOr vidunderligt liar ban ikke ; de ere vore Brodre og Sostre, ledes man i et velordnct IIus kan Born af dc det ikke sainme Foraildrc, o"O undvtere Familielion. Jeg kan velsignet os, som et Folk, og bvor er en vi vore Gud at skyldc Mtend, og Pligt. gjerne bar ban ikke udgydt sin Aand forstaa, bvorledes det er, , at at Ilerren over os, naar vi stigte liatn derfor. der hviler Medinenncsker, der forstaar det bede, vil have d dem. Det bor os at vandre paa bans Stier. med Barmbjtertigbed paa dem, forstaar deres egen ISvag-hevi tror at skulde bede for Det er vor Pligt at vandre i Lyset, ogsaa, og Ufuldkoinmenhed og forstaar Jeg Yi Nationons Oierste. skulde bede, ja, som den, elskcde Discipel sagde: de Velsiguelcr, som Gud vor evige at kan maatte blive Fader bar lovet os for Trofasthed, inspircret af Gud ,, Dersom vi vandre i Lyset, ligesom blive en kan mene, at de kunne vtere foruden og Yelsigiielse il Nationen. ban er i Lyset, baie vi Samfund med ved i bans Gud. Det forekomme, mig, at hverandro, og Jesit Kristi, hans Sons Redeligliod mod Grund-lovevi Den enbver velordnct Familie skulde dens Jeg tror, skulde bode Gml Blod renser os fra al Syud. er ,,Por-undrat eiskede kuldkaste Iloved sarnie bans Ilustruer og Born Discipel sagde: og adsprede de onde, samine dermine Eder ikke, Brodre, omkring Familiealteret, og opsende og gjenindstvlte rctftvrdige Mtend, Tak og Iris til Gud tor bans beskyt-tend- e der vilde tilbagekalde de uretfterdige som Yerden bader Eder. Vi vide, Varetmgt, og bede bam om Love, der ere blevne dannede, og at vi ere overgangno fra Doden til d Livet, tbi vi elske Brodreue. IIvo, bans Aand, at vi maatte blive vej-le- saaledes tilkjendegive deres at lade til alle Mennesker som ikke elsker sin Broder, bliver i af dens Raad, at ban ikke vil lode os i Fristelse, men at ban vil nyde, hvad de selv onske at nj'de, Doden. liver, som bader sin Broder, befri os fra det Undo. Og ejheller nemlig Liv, Frilled og Lykke. A1 er en Manddraber; og I vide, at den Lykke, jeg liar, er ved at holdo ingen Manddraber haver det evige metier jeg, at denne Pligl altid g Guds IJefalinger. A1 den Lykke, Liv blivendc i sig. Familiens lloied. Min a Mine Brodre og Sostre : Lader os skulde jeg liar, bar vteret mig givet ved den er, at bans Familie liede til Gud, vor evige Fader ; lader tage Del i Familiobonnen. Jeg anser ny og evige Pngt, som Gud kargjen-give- t os gjore os bekjendte med bans Aand til Jorden. det ikke for nodiendigt, at IManden altid skal vtere deres Mund. Jeg Jeg tror ligeledes paa lonlig Bon. og dens Indtryk; lad os, om vi ikke have, saette vore Iljem i Orden, og tror, det or ligosaa modtageligt for Jeg kan have Ting at sige min Gud vor evige Fader, at Ilustruen Fader, som jeg ikke vil have, erindre, at vi leve i vanskelige Tider, tager Del i Bonnen og ligeledes at Andre skal vide. Jeg kan gaa og at vi leve i GudsDomstinic, at vi staa Drengene og Pigerne. Det synes bede om bans Yejledning, naar jeg paa Randen af Hungersnod, Pester og Jordskjtelv, og at det bor sig hver mig forfierdcligt at tmnke paa, at bchover den. Ligeledes kunne til Inis Oinsorg disse lyse Mand og Ivvinde, der bekjende sig unge Mtend skulle blive tilladte at Ilellig, at opvoxe til de ere 20 Aar gamle og Aander ere givne, der have vteret at vmre. Sidste-Dage- s vaagne op til deres Pligter, tilside-sa'tt- e sige, at deres Fader aldrig bavde tilbageholdte i Ilimlenc og forud-besteal Daarskab, leve ydmygt og anmodet dem om at bede ved at skulle komme ned paa Yi forvente af vore Jorden i Tiderncs Fylde, for at maadeholdent for Gud og berede os Ilustruer at vaere Medlemmer af bjtelpe til at grundbegge Guds Rige. for de Elendiglieder, der ville udgaa Understottelsesforeningerne, bvor de Ilvorledes bar Du ttenkt at kunne over Jorden. Vi have alter og alter udove retfterdigt Ilenedomme over vteret advarede, og jeg siger til de dog skulde kunne bede. Vi forvente Sidste-Dage- s dine Born og here dem sande Prinaf vore unge Mtend at va?re Hellige, bereder Eder, af de unge Maends Forenin-ge- r, ciper, undtagen Du nyder Aaben-barin- g o, bereder Eder for de Ulykker, der fra Gud? Jeg kan ikke for- staa for Doren ! Lad os afstaa fra ogsaa de skulde kunde bede. Yi forvente af vore Dotre at vwre staa, bvorledes en Ivvinde kan elske al Overdaadighed ; lad os berede os, iMedlemmer af de unge Darners sine Born, og undlade at bonfalde for at Bornene, der ere os anbetroede, ogsaa skulle kunne have Noget for ogsaa de skulle kunne bede. den Almtegtige, at de maa blive Yi forvente af vore Born, at de fra Ulykkestilfielde, at de en Dag, da Intet vil avles; lad os skulle vaere Medlemmer af Bornefor-onitigernmaa bcholde deres Forstand; at de helliggjore os for Ilerren og strtebe ogsaa de skulle kunne maa beholdc fuld Brug af deres Lem-me- r, at gjore bansYillie og boldehansB-falinge- r, bede. Yi gjore dem Uret, naar vi at de ikke maa komme til nogen paakalde bam i inderligBon ikke dele den 2Ere med dem, at bede Skade, der vilde vauskabe dem oiler (erindrende at ,,Dcn Retfaerdiges bjemme i Iluset. Det er nodven-digt,ataludygtiggjore dem for Livets Kamp. Bon formaar mcget), at ban vil skulle tage sin Tur i Bon, Jeg tror, at alle disse Ting ere Frug-tern- e have Barmbjteriighed med bans Arve-god- s, af sund Fornuft. Naar vi vide, og jeg tror ikke, at det skulde gjores og at disse Bjtergenes Dale i Det skulde vaire at Gud lover; at ban borer og som cn Formsag. Sandhed maa blive et ,,Land for de en Tilkjendcgivelsc af glade Iljier-te- r, vore Bonner ; at vi ere afhxm-gig- e Fri, og et Iljem for do Brave ; der forstaa de store Yelsignelser, af barn og af hum alene ; at vi hvilke Yelsignelser jog beder om i der ere blevne os tildelte gjennem det have ingen Vcnner udenfor, og at Jesit, Kristi Navn. Amen. Lys og Kundskab, der udflj'dcr fra bole Yerden er i Fjcndskab med Gud, Evangeliet, og Iljierter, der ere glade, med os og med Retftvrdighedetis at vi ikke ere under Priesteskabets Principer, da skulde vi ydnn-gos i SXOMAGER. Aag, men at vi have Praestedommels Stovet og bode "ud at vtere bann-bjtertJrenneske-la'gtei- i. Velsignelse ; at vi ikke ere vildledte mod o- af falske Lterere mien JIj'udigbed, og Anbcfaler sig til sine Landsmtend Igjen, bvorledes kunne vi ltaie og som ikke kjendc Livets og Frel-sen- s Tro, paa Kvangoliet. undtagen li med alt til Skomagerfaget IlenhO-remltil Nutidens Yej, men at Cud bargiiet os have Guds Aand. I en Aabcnbaring, sande Lterere, indspirerede af bam, der cr os givet, og som ofte bliver BILLIGSTE PIIISER. at bans Folk kunne here om bans hem ist til, ere vi sagte, at naar vi Eu Del af Betalingcn tages i Yeje og vandre paa bans Stier. gjore, som Ilerren befaler, er ban Ilvede til meget forbojet Pris. Jeg tror ligeledes paa Frelserens tvungen til at opfylde, men naar vi Lige overfor Tabernaklet, Logan, Raad, naar ban anviser sige Disciple ikke gjore det, have vi intet Lofte. Utah. til at bede for deres Fjender. Der- Og ved en anden Lejlighcd siger ban, som der er nogle Mennesker paa at han ikke kan se paa Synd med det, . (5. CluiMcuKn Jorden, der burde bodes for, er det mindste Eftergivelse. Tro vi dette? anbefale sig til det skandinaviske vore Fjender. Jeg vilde bede vor Tro vi, at Alt, vi have, og Alt, vi Publikum med det bedste Udvalg af evige Fader, at ban vilde have nogensinde ville faa, kommer og vil ScletBjer, Sadler, Bidsicr. Piske, Sporer, med dem, at ban vilde komme fra Gud? Forstaa vi dette Stiigler, BBister m. M., som de srelge saa billigt og ofte billigere end opl3-sderes Forstand, saa at de Prineip? Forstaa vi, at dersom vi lige nogen Anden" i Staden. maatte forstaa, at de strode mod ikke adlyde Evangeliet, og ikke :s seccl's tens eieeet, Sandheden. J eg vilde bonfalde ham, skjtenker Fadercn et sonderkuust Alre::e: P. O.Bcxl35. SALT LAKECITY. d at ban vilde forehygge, at de Iljmrte og cn angergivcu Aand, vil B. n. SchflUcr, XmI. Kuwrar som nu do selv dem gjore. Jeg ban ikke annamme os? Forstaa vi, job! Tjlor, PrsildMV vilde at ban have vilde bonfalde Gud, at med Mindre vi efterleve de PrinZlONS SPAREBANK, Medlidenhed med dem, at de maatte ciper, som ban bar aabenbaret fra e ft.SS.EslIssjM'.-st.Mlibfblive omvendte, som vi ere omvendte. Himlene, at l i have inlet Lofte paa Ilvem omvendte os? Gilds Aand. Frcmtiden, og da at betragte dot betWer $ Troccnt Rent'- pia alle Sparcbanks Indbkuil, Iliad mere vide i, end bvtul Gud som cn Lbetydelighed ikke at bede? Tenge U'i'aancs paa billige Vilk.wr rood ?"-iv. tttrvsov. non ; vm Timnii"' sru ef smirjuiniiu-- 1 her-sked- for-byd- Sidste-Dage- Sagt-modigh- od ! Ilellige, bar der indtruffet Omsttendighcder, der bar givet mig Stof til en Del Eftertanke, i med Ilensyn til Bon. Det lyder utroligt, at der iblandt det s Folk, der kalde sig Men-nesk- Einbedsforvaltningeu og bans Riges tlrundbeggelso paa Jorden, at Tngen kan medvirke i dette Arbejdc, undtagen ban er ydmyg og fuld af ogbarTro,Haabo" Kjterligbed ; maadcbolden i alle 'l'ing, s noget Jlenneake. Lien der var en Enke i den sainme Stad, og bun kom til bam og sagde: skaf mig Ret over For-sikri- om mien hvad Gud borer dem. Den Ilerre Jet-u- Kristus i sine Dodspim-le- r og Martyren Stefanus, fyldt med sin Masters Aand, sagde: ,, Fader, tilgiv dem, tbi de vide ikke hvad de gjore. Ilerre, till, eg dem ikke denne Synd Betragt den gnenselo.se Kjtvr-ligbe- d via Donunor ,,sum ikke frvg-ted- e Gud og som .ikke umls.ui sig for Religionssyslemer gavne mig? Kan jeg crbolde ForladeLe for mine Synder og den Ilellig Aands Gave ved uinspirerede Mtend? Jeg tror det ikke. Jeg kan ikke finde nogen om dette, bverken indenfor eller udenfor Bibelens Blade. Paa mine Eejser blandt de Sidste-Dage- s Sterde-lcslie- lste Aargang. var en til-ted- denne Gjenstand, nemlig at altid skulde bede uden at blive trait. Og jeg tror, at dersom noget Folk paa Jordons Overflade burde bede, cr det sikkcrligt de s Ilellige, tbi vi have ingen Vernier paa Jorden. Alt dot Venskab vi kunne forhile os paa, cr Guds, vor evige Faders, som sfyrer Jlenneskenes Ilandlinger og tilladcr dem at gaa til ct viat Puukt, saa at de kunne tilkjendegive deres fordtvr-ved- e Iljierter for Ilimlenc og hvad de vilde gjore, om do Move tilbulte; at Inert Menneske, ved den frio Yil'ie, Gud bargiiet bam, maa aaben-barere sig sdv fur Gud. Ilimlenc og Iljierter, det Budskab, at der or et Sted paa Jorden, der var et ,,Land for de Frio og ct Iljem forde Med en Gruiullovsomvor, Brave. alle Monnc-kor- s viekker der eg alle Nationers Beundring, vilde ingen for Gl.cdc for alle Mennesker, som have tienkl, at teilige af Iljautet, og bvis Onske er ct Ojeblik de Omsttendighcder vi sc i Dag. og at opnaa evigt Liv. at vide, at de nogen-iind- lnorved vi kiinne Nogler ere e, erliolde sainme. Men, som det var i Kristi Dage, saaledes er det nu. Yerden er saa fuld af Yisdom, at deu ikke kjender Gud ; og den Retain" de nu tage ved at stride mod Eetfierdighedeus Irineiper, vil danne en frygtelig Optegnelse paa Ilisto-rien- s Blade. Kan on falsk Religion Kail menneskelavede gavne mig? X P. O. Box 500, Sail Lake City, Utah. Adiertising Rates, apply to the Publishers. Salt Lake City, Utah. Onsdag den 28de Januar 1885. DE GAMLES AFSKED. , Guy, Utah. Ao. 154 ADDRESS: 1.15 OllLOB OFFICE: Second West Street, s1 h c d s M it tl. h $2.25 . 0 BY jjjysoxa Salt 1 YTtali. tJ3dir nub pcrgtnstjcriun', 6 glaantbtr, 3 bo. t ar lil 5Sblanltt, - .1 n. liede-boube- dt paa-livil- er Me-nin- og--a- him-meK- ke e, n. Med-leinm- er For-ening- e, le er A. e PEDERSON, i" j e, gm. Barm-hjiurtigh- e for-bro- - ' tM s |