OCR Text |
Show Orden bliver bragt i Yana-r- af bans Born paa Jordon. Nogle indvcnde, at dctle or fordi undertidcn on olmondt Orden finder Sled, nemlig, at on Kvinde hendes Livstid ban hao gift ined Hero Mauid, eg at som on Folge deraf maa domu K indo Dot bave Acre Mamd i Fvigheden. bar allerede va?ret sagt, at Kvindon CT underordnet Mandon, at bun blev til ban skulde ham at givet Iljmlper, over bende Ilovodit viore og rcgjoro or Krislus Menighed'-nligesom og at Mandon blev ikke skabt for Kvindens Skyld, men k union for Mandens Skyld. (1 Ivor. 1 1 , Dcsforuden er dot tydeligt fra den Maade, hvorpaa Shvgtrogister bolder, at cnKvinde maa viore on anerkjondt Ilustru til on oiler andcn Mand, og at iFgteskabspngtens Flight'd, clan uiig-tig- t, e 1 va-re- l lTe-dr- e, - . e, n, For-bol- 'J'radi-tione- r. Fok-l-ser- , Familie-Organisalione- der vedgaar Sbogtens l'orogelse, skulde oplioie som Nogct, der lam tilborte Tidcn eller denne jordUkc A"gte-sku- feidste-Dag- Denne potygamiske AFgteskabs-forer imidlertid langt bedre end naar vi overt eje den monogainiske, Menueskehedens Tilstand. Dens og Magt foies overalt paa Kloden; og vi kunne bedom aie dens Karakter ved det, som vi bave set og bort i vor egen Erfaring. Ismael, Abrahams Son, var af en polygamisk Sbegt. Det blev profcteret ora bam, at ban skulde blive Fader til mange Nationer, og ban bar saalcdes ogsaa forilng-esig saa overordontlig i at det nnugtige England med al sin lligdom samt 'ed af sin store Visdoin og Civilisations Ivlogt, nu meppe kail liolde Stand med denne selvsamme Ismael, Abrahams, Guds Yens, Son. Det er ct af de mange Deviser for, at ikke er forkasteligt. Her i vort eget Land er frcmberskende, og der ere Love vedtngne, som forbyde en derfra. Og livilkensomhel't Person, der vover at folge de gamle Tatriarker-- . Fxempel, bliver imode-gaamed en ubarmhjiertig Kritik, kominer i Moil'trid til Lovene, og gjores til en Anstodssten og enOvcr-tnedeDog kunne vi pa'cnde den amcrikanske Nation: spflrge Ilvorfra have I faact Fders Yi kunne give gamlo England sannne Sporg-maaJogskubleonske at spurge, om Fnkoncsystium-- er Lloiet autaget sum Bulge af en intele af de to ligent Er det ikke bieien autaget uikn Efterlanke eller Forstraelse om AFgteskab-pagten- s liiheligc Yi ide alle, at det er Traditionens Frugter, at man liar nedariet det fra gamle Forf.edre. og i Stedet for, at det skulde i, vie ' en forstamlig Antngel'C af cteiigt det Mod-sGrundprincip, er alde-lem Ind-flydel- se OAer-lancten- Anvcjf-delse- e, n Fler-koncri- et Fnkone-system- et se r. Mono-gam- i. l. Unuer-ogcL- r? tieit-imo- d Oiervej-cNe,iule- n g. at Tilfabkt. Monogamiet blev Fiedrenc af ligesom praktiseret Keligions'y sterner, og blev aiinammet og antaget uden Bet.vnk-nineller Bee isforelse, uden Forstaacbe om enten det abo-lu- t var det bedste eller (let i.vrste, enten det ear af C!ud eller Menne-ske- r, eller enten Noget, som i Dag or forskjelligt, kan eller kan ikke Men-nC'ken- g, af guddommelig Oprindebe. Iler Andes et Idle Samfund kalelet Sidte-Dage- s llellige. De bave yFgte'kabet i mktrakt Betyd-ninDe tro ikke, at et Foibold mellem Kjonnenc er t.llade-ligDe tro, at Overtrauleber i denne llenseende cr ligesaa m ndigt nil som det var j gamle Israels Dage, og do tro endviderc, at alt ulovligt va-r- an-tag- et g. t. Samkvem mellem Kjonncne vil blive bjemsogt me 1 guddommelig Straf, og endnu mere, at det. sum var ret. det, som blev befalel, praktiseret c.g orduet bos det gamle Israel, og det. som vil blive praktiseret i de Yerdener, kan ikke va-reller syndigt i Guds Ausyn ilon Tid, i hvilken vi nu love. paa Men, siger En, kvorfor tales der om dette Brincip nelop nu, da der Ler-k? saa stor Beva-gelsDet bar de bedslo Grun-de- : blm-mels- e dean-gaaende- dette eret frit Land, og Talefri-beliar aldrig varct ferbudt eller indskr.enket. Det er den Arv. ti , liave modtagetfra vore og li bave Bribed lil at tale om de d Fa-dre- Institu-tione- r, der ligge som Samfundels Grundvold, og til at analy'ere og forstaa dem. Der Andes Tusinder iblandt vor opvoxende Ungdom. som ikke ere fortrolige med iEglcskab-bet- s Grundprineiper, eller med do b, IIu-strue- m Tilviorelse. t s, g tiliogte eller give tiling e, men de ere ligesom Guds Kngle i llimme-len- . Og Kristenhcdens formor-ked- e Begueber oin AF.gteskabet liar r, stedse vieret disse, at alle alle Karaktertnek, tilborende Kjonnenc, saint, Alt livad er er nod-vemli- g te ind-tag- a t, , Saddu-cseern- e liel-lig- bevares gjennem Mandens Navn. Sporgsmatdet kerom er gannnell ;det er nelop det sannne, som Opstan-delseder ikke troede-,pn:til Frelsereii. IMen rettede nodlade imidlertid at &ig til rt for-- i blare den besoglcnde Magts IJotyd-ninfor dem, erkborcde ban ,,at i Opstandeboon skulde do bverkon tage i Fa-dr- og-a- IIo-ve- dot belligc skulde ikke alone udstnekke sig karaktisere de Nationer, der til deres dette hae Tidcn, men gjennem Evighedens Oprindelse fra tallose er Men det Tidsaldre, saa at bans Folk vbseligt de skulle forstaa, kunde indtage Stiliinger som eige nodveudigt. rt mena-rendiModre, og i Sandbed bvorfor den og Beviegebe blive eller exbteter og vide, enten der er Konger og lrmster for evig. er ikke gode Grunde for den Stilling, andre Kund'kabs-kilde- r Der er sum Menueskene naj'ten oieralt end di"e liellige Optegnelser, oi'erfor dette Brineip, og som og det er den personlige Ei tarings leder til Forfolgebc mod dercs AabenbareHcr. Der ere mange Mieml . og deres Verniers Landsforiis-ningog Kvinder bl.uult Israel, der bave i tredive praktiseret dette Princ-idercs e bar bort mere. Aar til de komme Naar li Jeg og tilbage de atter B gor, som Kirken bar modta-geatter, og og Yidnesbyrd at deres Erfaring bel.rief-ted- e fnule li i llenseende til denne den liellige Skrifts Formaninger Fuekoncsystemet og Flerkonesyste-me- t Mormons at Bog udtrykkelig og Befalinger, og de fortadle mig, at dette da at Lauds tidligcre i denne llenseende ere de bleu ne erkberer, Kolonisation fanclt Sted, ear det og liaie i;eret omiuigede af den alene at Fnkonesystemel Alimngtigcs Aand: at Fred bar oven- deres Hus og lamilie-kredvairet skulde piaktiseres, fordi Kjonncne vare omtrent lige, og Folket forstod, og at de led dette Priucip Xodicu-digbed at TFgteskab var en absolut haa vivret i Stand til at formere Hvor Anfor Laade Mauid og Kvinder. deres Afkom paa Jordc-n? Overalt Mcnneski'r des saadanne Men der fandtes ogsaa en llentyd-ninErfai deres dette Terriforiuin, og lil Muligbeden af en praklisk andre disse i denne llenseende. ring, der beknefter Forandring Det ear saaledes med Xoa, da ban Aabenbaringer, soin jeg bar omtalt, kom ml af Arken, og der bar vairet danne en tredobbelt Snor, livilken andre Tidsperioder i Menneskesbeg-ten- s ingen Magt kan brjde. Jeg eil sige Historic, da kun monogamisk som en F olge af min egen Erfaring, d tbi jeg bar selv level i dette M'gleskalj kunde benyttes uden at det at til mig og mine bar gjore L'ret mod Andre. Men hvor der ingen Fare cr i denne llenseende, vmret en Kildc til Godt. cnilskjondt hvor alle M:end og Kvinder ere fri, det kom i Modstrid med vore hvor der Andes Tusinder af Mauid, Skjondt det kom i Modstrid med Fredrenes Snider og vore som aldrig gifte sig, og ligeledes Tusaa e iste det sig dog at viere af sinder af Kvinder, som maaske ikke kunne blive gifte, der kominer det Gud, og jeg bar ikke havt nogen polygumiske iFgteskabssystem til bedre Tid i mit trediveaarige end da Gild gav mig tre sin rette Anvcndelse. Og belt igjen-lieRoIsraels og ei alle boede i et IIus. liellige tjene gamle var i Iljemmet, Fredcns Kraft Guds de Kristenbcdens samt og ger Yisdommens Aand var Aand der, Ilelliges Optegnelser var der, og e i ha vile altid vort Yidsom Bevis for, at lilev anordnet af Gud, baade nesbyrd om, at Gild anerkjendle den i sin monogainiske og polyganuske patriarkalske Orden, som den liavde Form. Disse skrevne Aabenbaiin-ge- r vicret praktiseret af bans Tjenere for Beeiser Tidsaldre sidcn,og nu aalienbaret til ere lieller ikke de ene-dos i Tidernes Fylde. Og skjondt to baade at monogamisk og for, af mine Ilustruer ere gaaede bag er for Aegtcskab anvendeligt er Ilvein der, Sloret, gik de der med en ren Menncskeshegten. som kjender sig selv, eller hvor Anog Samvittigbed, at de baede des den Mand og Kvinde, der bave gjort deres lbgt i dette Liv, og at opnaaet Skjmldsaar og Alder, samt de vilde modes igjen i det mvste Liv have Erfaring, smu ikke viid, at alle med de, med bvem de barmonerede Mandens og Kvindens Egenskaber i Tro og Gjerniiig. Denne Stilling i kunne komme til den rette Anven-dels- e Livet udvikler Selvbeherski lse, onime i bogge Systcmer, og ofte Folelser for bverandre og samtidig Dersom en Slags Jalousi for In crandres bedst i det polygamiske? hvilken imidlertid formildes det fra denne den Alnnegtiges af Mandens og Kvindens betydeligt ved den rette ForstaaeLe Egenskaber kunde beiises, at Poly-ga- af et polygamisk .rgte'kabsforbold, var innoralsk, og at det var en der fordrer mereSelvopofrelse,Kj.er-ligbe- d Knenkelse mod nogen af Iarterne, og failles Interessc end under clets bedste SkikkeLe. saa villc det viere Yidncsln ril mod de liellige Boger, vi have modtaget Her er altsaa nogle af Beviserne fra Fortiden, og ligeledes disse, giine for Rigtigbeelen af dette A'gA'kabs-forboli vore der ligger som Gruudlagfor Dage. Og dersoin Joseph Smith var kommen frem med den Civilisation og MennesicetsTilvan-elset og som ligeledes ligger red solve Paastand, at ban ear en Guds og giiet en Aabenbaring angua-end- Roden af Cl mis Regjering paa Efter de Ideer, der meres Nodvendigbeden og Fordelen af polygamisk Aegteskab, og denne angaaende Fgteskabsforbindelsen , Aabenbaring var kommen i MciLtrid eil Kamfundets TiLtand og Orden til Monncskets egen Erfaring eller lette sig. Dersom vi betragte det saa eilde den have med Let'indighed og tro, at det kun Organi-ation- , sig selv; men det Hole er en borgcrlig Overenskomst og ugyldigojort staar netop i sinukllurmoni og iser det gjicleler blot for Tiden, i ille vi blive poiygamiske A'gt(skabssytems svage ligesom Andre og ikke vinde Iliincligbed og Naturlighed. nogen Udmairkelse. Dersom det ikke I en vis Diskussion, som blev holdt er en Del af vor Religion og er af her i Tabernaklet, angaaer.de dette Gud, saa er det os til lidetGam. Sporgsmaal, erkl.erede Dr. Newman, I min Erfaring, der imidlertid ikke at der i Bibelen fandtes Beviscr imod Gr meget lang, bar jeg lagt M.erke s Fleikoneriet. Jeg tror,at de til den Forandring, som er kommen l:est Bibelen b:ue over vor Nation med Ilensyn til llellige som Dr. Newman, JFgteskahssporgsmaalet. Da jeg var ligesaa meget i ikke maaske det oprinde-lig- c en Dreng, var del bojst uulmiudeligt skjondt ikke have for cn Mand at tage sigenllustiu muligiis Sprog. (De hurt fjerde Mosobogs 18. Kapitel, uden for Religioncns Omraade. Alle 18. Yers, saaledes som ban liar.) Giftermaal i gamle England maatte Men de ere i Besiddelse af denne hojtidelighohles i Statskirken, Lvor store Guds Gave, som kaldes en Optegnclso blev lioblt dcrover ikke at samt over saadanne Algteskabers mevne Guds Ilelligaands Inspiration, Afkom. Og naar disse dode, blev de de forstaa kunne deres gamle og Bortgang ogsaa optegui t i sum r, es alle-samm- et rFgte-skab- e k poly-gamis- Fo-lel- Orga.-uisatio- n Jlono-gami- et d, Pio-fe- e Jor-de- JIn-ligbe- d, Sidste-Dage- almin-deli- g Menne'-keforslan- Aabcn-baring- e, ligesaa godt som Dr. New- 'aa at der liavdes en e sannnen-luengend- man mod hole sin Kuiulshab om de Beretning eller SLegtregi-stehebnvGke Karakterers oprindelige der ofte blev af storste Betj Meuingcr. ning ved Sporgsmaal om Kjendoins-delinet Arv Os v. Jfen lidt efter lidt skal dersom dommi's af Tr.e Og det Frugter, bead skulle vi da sige begyndte den saakaldte Beligioii'fri-beat sprede sig. Det er kun noget om Iloreri, Skjorlevnct og der Andes i de mono over ct hundrede Aar siden Oprettul-.'Ci- i af Methodisnieu fandt Sted, og gamiske Lande? Ilvad skulle vi sige denne Si kt er nu den mcst&torste af om de venori-h- e Sygdomme, de SkikkeLer, de martyrede Kristendommeiis religiose Organ Den begyndte i det Smaagnen Kvinder, om Smaagravene, der be- de liver voxeele Dodes uiekke Hoj og og spredle sig. Den sine Tilluengere, dens livad skulle.vi sige oin Barneinordene , og Kirker, 0 blev og i Fodslerne i Dolgsinaal? Filer om politisk Ileri'eende, Skil-.Ak MatraiseforbindeKcT national Betydning, saa at NodHires og ja misseretter og alle andre foidomme-ligvendigbeden bod, at pohtiske Iartii r ta-til de skulde buje sig for dette voxeinlu og Skikke, der nyere Sodomiters, det monogainiske n'ge Religionssamfuud. Og da onskede Yielser udforte Egtcskabs Furfrcmmere og Khvder? i deres egne Kirker, i Stedet for i Dr. Newman gjorde ligeledes on Stat'kirken, gav deres Magt og anden Bennerkning, der lod omtrent samt deres Antal og saaledes: at Pole garni var ikke incut deres Bet lining som en k og for den fattige Mand, men kun for dem Gunst Afdeling. iLovgiver-no- s Jordons Komrer, idet ban oversaa saa at de Ojue, opnaaede deres den Gjenstan I. it er en Nation Ilui'igt, og det blev dem tilladt at :.f Konger 02 lra-ti- r saa at da ban foretage dis'O i deres egne Kapcller at Polieami filer Idovelsen og Kirker og af dercs egne Pricstcr. sagJe, af Flerkoneri kun ear inent for Kon- Ligesom det var med Metbodislerne, ger, bragtc dette en Sandbed tilbuse, saa blev det ogsaa med de mindre se anger med Tanke: thi Gud religiose Samfund, som kom i ban eilde 'anile 'it Prael det one efter det andet, og fra de luiltige af alle Nationer, og i formerede sig i England. Gg eftcr-soAabenbaringen bores de at synge en Religionsfribeden greb mere og .11 Sanij : ,,Du bar mere om sig, begyndte ogsaa snarl gjort os til Konger og Priest cr for Gud, og vi skal Fiitienkeri at vinde Terrain, og i r, li- g, d Prostitu-tionswesene- t, lien-tmre- Hvilo-sted- ? mnng-foldiggjor- a . AFgtheden af selveReligionensGrund-priuciperDer bleve snart Tusinder, som ikke liavde mere Tro paa end paa den engelske eller katbolske Kirke, men liavde stoire Tilliel til Tom Paine, Yoltaire og Rosseau, samt saadanne Micnd som Ingcrsoll, og deres gjorde det Onskeligt for at ikke gaa til noget Kirkesam-fund- , dem, soge til nogen kirkelig EmbceDmand, eller have nogensom-lieD- t religios Cereinoni udfort i Fami-lier- s med deres egne Der blev altsaa Giftermaal. Love vedtagne, som kunde svarc til de Forelringer, denne stedse voxendc - I. & 0'S T.'i icliu. H SX 0 1 Share af O.. VI m poli-ti'- : n, B 3 5 rCL 5 I r, 5 CL ml C: O V4, fu o o ro 3 3 W o GG 'N W J om-sid- er e c: o r. co cl o Over-cukoni- Over-enskom- sclv-folgeli- g, 1 IOBIBKKW 3?BM w S BOGH ar W ikke Gang Omtale vaird. Saaledes ere Samfundsbaainlene blevne losnede, Algteskabe1- IleHig-he- d tilintegjort og Ycrden fyldt med Forviklinger, og selv hvor man bol- - der sig Overeuskoni'ton cfterrette-liger der en Tilbcjehghed til at villc undgaa AFgteskabcts Ansi arligbeder livad Afkom angaar, samt til at ille lcvc sammen uden nogetsombelst Giftermaab Nu, for Samfundcts Sikkeiheds bog i Hjemrnet som Skolebitger og alle Slags Yairher, der egne sig til Drug saavel Stor Rabbat gives dem, som kjdbe i Paitier. Kataloger bibliolheker, forefindes. sendes ef'er Anmodning til Fnhver, og alle Iidger, some udgives i Amerika, es hurtig. Papir, Sktivemateiialier, Konvolulter Koite, Blaek, Bogtrjkkcr-MaterialieTegneapparater, og Alt hi ad der tilhSrer en fuldstmndig lloghandel, forefmdes sioie Udvalg. r, D. 0. CALDERS GAMLE BUTIK, Salt Lake City 72 Main Street, WHi Kl Er den bedste Mn-kii- i ie ejde eg 1 )) (t yk; Ais. I ;i are end Ma-kin- re nogen an ten Maskine. . A i - i : :-- - , Skld og for Menncsiceslmgtens Yel, og Ansvarligbe-den- s min Tio samt formodelit Skybl aa Guds Aabenbaringer og min buje Agtelse for bans Salvedc' Fxempel, erkberer jeg mig til Gunst De for AFgtcskabsforbindelscn. den og forsvare llellige bave den storste Modbydelighed for al Omgang mellem Kjonnenc uden-fo- r Og de tro ikke yEgtestanden. lieller, at Giftermaal er en borgeilig Overenskomst. Ilvad Magt end maa bave til at paatvingc Mandon en Kodcs Rettigbeder eller 0; lil kjobe og De den. Agcnter overalt. On-sk- es V So WO & fVi ! i SALT LAKE CITY. C r, i P. W. MADSEN '& CO. - M D0111-stole- som w 3 etllele i af guddommelig Oprindel'e. Giftermaal fordrer det liellige ITieatedom-me- s Samvirken for at give det til- borlig Ya-g- og gjore det gyldig baade i dette og det tilkommende Liv. baade polygamisk og alt efter Om't.cndigbc-dernstaar i Ilarmoni med alle Xaturlove, og trods Alt, livad Yerden kan sige, ere mange af Jorsom dons Regentcr i Dag at kommere. polygami'ke Eftei Maa Gud give os Yisdom til at handle ret i vore a?gteskabelige enten det cr pol gami'k tiler monogamisk, saa at Guds Yelsignol-se- r og Yelbebag maa vorileos tildeit, at vi kunne foie bans Aand i lore Familier og i vore IIj:erter samt i al vor Filgang og Imlgang. Og lad os bC'tandig erindre, at naar li gjore i Drug Til Salgs lie 3 del gamle, paalidelige Flrma s omcndt,er Giftermaalet n Prov den, Utah. o' ' Jo V d. 1 i er nre-ste- lYbite GOOO Ar-- 1 l.en-ge- a Der er nu e t.d-Yr- alle Slags kaa . Marke-det- Den vil , for L. m Ib6ger. betragtet som utroligt, vanskeligt og kostbart (og Rygtet om et saadant Tilfmlde vilde have spredt sig fra Ilav til Ilav), blev almindcligt og Q H t rji e, Li-ve- ts En grog ta-ll- Ret, have lillimmelens og Evighedens Hierskarcr samt de gamle Patri-arke- r og Irofeter paa vor Side. Og naar dette vort Liv er tilendebragt, maa vi nyde det Privelegiimi at sidde tilbords med Abraham, PakogJa-ko- o i Guds 15:ge og have Del i det bestaar af Konger og Pnvster, ':unt omgaas med dem, som bave gjonnoingnaet store Tr:eng'ler og faaetderes Kbedert viettede hvide i som Iligc, Lammets Blod, forme-lel'Ldigbed til Evangeliet (b dinancer, er min Bon i Je-'iKri'li Navn. Amen i Et stort IIOBLER, Cplag- SMBSER-ARBEJD- af saavel hjemmelavede - samt Alt, hvad der tilliorer en fuldstjendig 2iL L OBELHAiTDE Andes hos GROSSERER OG DETAJLHANDt ER. FIRST SOUTH STREET NR. 51 E. OG MATH STREET NR. 40. L A K F S A L T GIT Y. Portrtmaler. Spencer House". Broder Lorns Pratt, en SOn af Apo-stOrson Pratt, udbeder sig det Publikums Sflgning. Alle, som dnske deies Portrmter malede i den smnkkeste og rnest uforgj,engelige Skandinaver, som besdge Salt Lak City og have Anledning til at oveinatte eller spise paa et Hotel, vil hos Broder C. V. SPENCER, Nr. 252 S. First East St. (State Road), mellem Second og Third South Street, finde alden Bekvemmelighed og Hygge samt venlige Modtagelse, som de kunne dnske sig paa billige Vilkaar. el skan-dinnvis- Olie-t.uv- o, det foulelagiigt at ham et Besttg. Hans Atelier er i Nr. 26 S Main Street, lige over for 7.. C. M. L, Salt Lake City. ville fincle W. 4 R I1UDER, ULD, Mcilstrup, EriiiiAiir, Go., onsker at bekjeniltgjore for 'inc Yenucr og Landsma-iid- , at ban er forsynct mod Alt tilborende cn . g4 'JL2EDER-FABRTKANTE- Stx-- m som indforte 03 ODSTOFFEDE iilBLER E liandlm- J. P. en detail. & P. W. MADSENS MOBELIIANDEL. 3. Se! Se! Se! 11 - mod CO., OG KJOBNLffiND.O JO RTF- - OG FAARESKIND, PELTSVJERK OSV. Kontor og Piikhus: Nr. 45 og 47 S 'third West Streot, 'A Blok syd for Utah Central Jiernbnnestulion, SALT LAKE CITY. Kalirlk: Jliskop Hunters liarvori i 19do Ward. Adros.se: P. O. Box 778. Korrospondunon udbodos. 11: Dyds-monstr- Rig-do- O 7T O - t CL 2 z: Skeplihc-rstillede, og blev det altsaa bestemt, at Giftermaal kun var en borgcrlig der ikke bebovede en Embedsmands Betjening kirkelig eller Religioncns Bifald, men at det simpeltben kunde indgaas efter at tilborlig Anmeldelse var bleve gjort ikke derom paa et offeutlig Sted for nogen religios Forsamling. I saadanne Tilfmlde blev Giftemaal indgaact kun som en borgcrlig og da man nu var gaact saa vidt, 1 ar det nmsle Skridt at det med Letbed kunde oploses. Hvor er der for Fxempel en Overenskomst af den Slags, som Dersom jeg ikke er let oploselig? liver engageret af en Principal lil for ham, kunne vi lame at arbe-jdOverenskomstcn naarsombelst on :.f os bliver utilfreds med den, og da denne Anokuelse ogsaa blev gj addenda om JEgtcskabct, blev i sin nuvmrende Form at det, som en Gang blev saa indfort, ma-gli- Kl.e-b- ct J 0X X se Ime-led- e E1 VESOJVS S Fo'ter-fordrivel-er- Pia-dikante- itnssxn alniindelig ETNING, samt Oping af M0BLEK, KJOdJIANDS-FOR- R saavel lijemmelavcdc som indforte er ligeledes Agent for den saa Mhi.r.T hn ; GIPSARBEJDERE. FOUFIAXm.KUE mutOMiK DOMESTIC SYMASKINF. Kom og se og bliv overbevi't om lro-duktKandheden af Oienstaaende. tages i Betaling til bojeste 9 ALLE SLAGS AF GIPSEMTEMALIEil, er KROLHAAR OG GIPS AF BEDSTE KVALITET. FOR GODHEDEN INDESTAAS. Priser. De kan tro Nej. 1H- m -- f.ur Stort Oplag af Lonsirioniiincntcr i Gips saasom Roscttcr og Gesimscr ikke- lH'ilic, liilligcvc ng Hotiili-r. 0, lljm-kotiij cri'l 1'omincn'i it at U Smith Street. T I L 1 lii-- t 11 BIXjXjIO-E- Fred. Nielsen. 1C 1 metdnm a mm, I priseb. WHITTING GO KALSOMINING UDF0RES MFD OMIIU. Kmtor Nr. 31 S. lies--' Temple Street. fgmu.mw' |