OCR Text |
Show April 1891 ELorrespondeiiten, Onsdagen den 2 vantade Det sig fram mot de kriget. St rid mellan raser och , 18 till 20 eller Here, som kunna anses behofliga att hAlla den ryska gransvakten i schack, och resten af de tre forbundna kulturt-r- . makternas millionharar kasta sig pA en gAng utan forbarman-d- e ofver Frankrike for attkrossa k han-delsev- is g n hogtidlig pregel, den forut latta konversationstonen gaf vika for ett tungt allvar, nar han utveek-lad- e de tankar, som inom tyska ofricerskAren rAda angAende detta vantade, forfarliga krig, och med nAstan matematisk precision i stora drag framstallde den hus sig heller ikke for det her; rygtedes snart, at han "var inde i menageriet og snakkede med abekatterne, og folk stormede till omkring os, saa det var propfuldt. Men det var ogsaa vard at se paa! Imidlertid blev det meget blan-ded- e publikums opmarksomhed noget vel generende; vi trangte os derfor frem gjeffnem folkemas-seog ud og modstod alle de narmeste boders tillokkelser og forna-gted- n deres eieres galante indbydelser: "Yil ikke Hr Brun varsgo! gratis for Hr Brun natlig-vi-s aa var saa snil da!" og narmede os langsomt den anden ende af torvet. Her blev det mere stille; det var ikke saa mange store boder og ikke saa fuldt af folk. Iludseligstanser Brun ogsiger: hvad er det? "Hys! jeg synes jeg hyrer slig en loierlig Sang? Yi lyttede. Jo, ganske rigtig, henne fra den vderste ende af torvet lod der en skingrende fruentimmerstemme, der i rad-sofalske toner ogmedakkom-pagnemen- t och gAfvo inblick i de tyska af en gruelig militarernas tankeverld. sang folgende bekjendte De aro val medvetna, dessa strofer: militarer, om den ofverhangande "Aldrig for i sine dage faran. Martin sligt ople e vet har; til en gruelig kjodkage legemet forva andlet var, En Benelicelorestllling. og hans unge blod saa rpd ud i Glommens vande flod! to-ne- sannolikhetsberakning.man ofver detsamma. Det nasta stora kriget, sade han, blir ej en strid om landvin-ningade tideraro forbi.dAman kampade om omrAden; det blir en kamp mellan tviinne raser och kulturer; det blir en kamp, huru-vid- a det skall varda germanerna hvilka skola fora Europas civilisation framAt och, sAsom mu ar fallet, gA banbrytande i spetsen; eller om slaverna skola i sin halfasiatiska kulturs ofversvam-mand- e vAgor spola bort den civilisationen och rycka Europas framAtskridande tillba-ka- , kanske for sekler. Val inse vi, att det vantade kriget blir en fcirfarlig kamp mellan germaner och slaver, dcnna raskamp, som man sA lange forutspAtt och hvars forverkligande med hvarje dag rycker med jattesteg oss in upp-gjo- rt r; pA lifvet. l'y som det nu ar, kan det ej Denna oerhorda lange vara. mAste snart foranleda spanning lire-kass- e "Nei, horer Du den, Du, sagde Brun, "det er nok den tragiske Erimlringer og sinaahistorierom Johannes Jinan. kunst, som dyrkes derborte! det maa vi hore paa! Yi kom derhen. Allerbortest Det var en dag under Christiania marked jeg tror i 18G7 , paa torvet stod en gammel kjar-rin- g saa kom Brun op til mig om og dreiede paa en lirekasse skul-de vi og sang af alle livsens kraefter og foreslog, at gaa en tur hen paa Youngs-torve- t ganske mutters alene; det var og se paa kommersen der. ikke en eneste tilhprer. En liden Det var jeg med storste glade stryhaaret jente stod med en med paa; thi en morsommere bundt skillingsviser et stykke fra ledsager paa en saadan tur end og holdt dem henimod alle, som han kan man vel neppe toenke kom nogeulunde naer; men det sig. Han morede sig selv som et lod ikke til, at de fandt afsaet-ninDet hele saa meget sprge-lig- t barn over alle de simpleste og ynkeligt ud. og netop derved blev han Medens vi stod der og hprte selv saa usigeligt fornpielig at se resten hvis af visen om lokoihoflv-forere- n som han saa hore; noget, og der var noget sarligt eller Martins sprgelige ende-- . saa detstrax var ved, ligt, sagde Brun: som fotograferet i hans hukom-mels"Jeg kan ikke begribe dette, og han tog del frcm ved jeg maa have set den kjasrringen e der for! senere leilighed. men hvor? Hans i den retning var Da visen var slnt, gik Brun skarp. Og han sagde lige hen til kjarringen. han at olte, "Goddag morl" aassen gaar ogsaa paa den maa-d- e kunde gjore studier og lnere det med konsta paa marken i noget, selv af den usleste bajas i aar da?" en fjadebod, hvilket han mere end "Aa, det er nok rekti daali det, en gang gav bevis paa. Hr Brun! svarede konen og Naa, vi kom da hen paa neiede meget dybt flere gange; Youngstorvet, livor den sicdvan-lig- e her er saa mye bajasser og og svsere oxer og markedsjubel, som i de dage endnu stod i sin fuldeste flor, hestekomedi og andre atte det er nok inmodte os med det grasselige og oresonderrivcnde charivari af gen, som vil hore paa en gammel musik og trommer, trompeter og kja'rring staa aa brelje! Og endda hyl og skrig af mennisker og har jeg saa mange pene viser, baade om Hjalmar og alskens rare dyr. Det var en saa d Brun Hulda hvori tat folkestimmel, og om Napoliom i i fisken Martin og omn bugtede sig frem som vandet, straalendc fornoiet og og basses gruelige fuld af loicr, liilset med smil og endeligt opmed Glomma, og nik og spogcnde tilraab og latter om en dampbaad, som brandt af alle og enhver. Ind maatte vi op, og alle de menneskene, som overalt; han maatte klo kjampe-svine- t var men au, og mange andre; og "Samson" og fore en liden alle dom har jeg betalt kontant med det, og for kassa maa jeg betale gryntekonversation broke et par gauge til den halvnnden mark i leie (her verdsberomte store oxe, snakke kjnerringen at puttre og lidt "kollegialt med "bajassen gnede) "og saa har jeg inte faat paa hestekomedieu", som han solgt mere end fire viser i hele og inte en eneste skjelling sagde, og hilse paa og brumme dag, til den gamle lurvede bjorn i kassa og jamen er det paa Men isar frydede han daarlig ja, det er saa reint sig over en gammcl, grattcn, daarlig saa . abekat paa detsidstested. Og denned snod konen sig i sit Aa nci, se paa ham der! er forkla'de og torrede saa taarene ikke han nei kom og se! af med det, og saa spyttede hun ! scr I)u, hvcm det er? kan paa fingrene, strog stryhaaret op du ikke se, hvem han ligner? af panden paa den lille pige, og han en gammcl kort sagt, situationen var trist. og saa som vi begge kjendte fra Konen vilde til at fortsatte sin en dampbaadstur. Og saa gav jammerklage, da Brun afbrpd de to Brun og abckatten hende: sig til at overbyde liinanden i "Jeg synes bestemt, jeg skulde mimiske kunststykker, og det have sect Dem for hvor kan var klart, at abekatten forstod, det da have vieret?" at den her havde fundet sin "Aa kjare velsigne Dere da, thi den blev tilslut aldelcs Hr Brun, Dere kjender da vel Dere har jo lejd kassa af raseude, skjont Brun hole tiden mig? ikke sagde et ord eller gjorde en mig en gang jo! det var endda eneste bevagelse undtagen med til en komedi, og som dom skulle sit ansigt. Sidcn kaldte han d spille paa positiv i; Dere hadde den abekat "baadsmanden"; endda to positiver, om inte tre! og jeg har gjenkjendt grund tnck-ke- t og det var endda den samme eller karakteren i dens ansigt kvelden, som det blev saan fuel i to af bans roller sidenelter. varme los i Gamlebyen. OgDere Bruns evne til at "trakke fuldt trakterte mig med smorrebrod o en g. gjbg-lerie- har redan bor-ja- t i der Ostersjoprovinserna, en hand af Ryssland lagger tung sina undersAter pA jern afgerma-nis- k Juirkomst och ej skyr nAgra medel till dessa provinsers snab-b- a forryskning. Sedan han derefter meddelat flerekarakteriskaexempel pA och drag ur ryssarnes strid mot den germaniska rasen i Ostersjopiv vinserna, fortsatte han: Om mcnsklighetens ode kun-n- a sagas hvila i nAgon enskild menniskas hand, s& ar det i detta ogonblick i Rysslands alls-makti- czars. r, gt e, opfat-ningsevn- vid-underl- ig er Frankrike stAr, skalfvande af knappt kufvad stridslust, vap-na- d till tanderna, oroligt spejan-d- c tvars ofver Tyskland till i Petersburg. Det ej mer an den minsta lilla vink till bifall frAn honom, och det brvter lost. En nick af hans sjelf-herskar- be-ho- forsta gevarskot-te- ls n skola smalla bAde i vcstra och ostra Europa. Men bryter det lost, Tyskliind och dess bundslbrvandtcr stA redo. Tysklands mobiliseringsplan ar uppgjord i minsta detaljer. Blixtsnabbt samlas vid forsta order kring siirskildt bcstiimda platser sAsom medelpunkter hvarje arme'kAr och pA hvarje sAdan plats finnas numera lifsmedel for 30,000 man under 14 dagar. Tysklands jemvagsnat ar afslutadt i militariskt hanscendc, sA att utau drdjsmAl r inom fA dagar betydande kunna kastas till de punkter, man tiinkt sig sAsom mojliga att blifva hotade. dc senaste jcrnvagsbyggna-dcrna- , nyligcn afslutade.har det osterrikiska natet kombinerats med det tyska, sA att Ostcrrikes truppmassor kunna ogonblickli-ge- n slungas rakt pA Metz. Vid lorsta stridssignal ar det meningcn att allt hvad lif och anda har, alia, som aro skyldiga att bara vapen, i Tyskland, Ostcrrike-Ungcroch Italien skola kallas under fanorna. PA gninscn mot Ryssland, hvilket behdfver en Uingre tid att moblicera sin armc' och lAtafrAn det vidstrackta czarvaldcts fak-tis- full-standi- kt gt trupp-masso- Ge-no- m n det i grund innan den ryske jat-tehinner komma till hjelp. Och nar Frankrike blifvit underkufvadt i denna ofversvam-ninaf soldater och kanoner, gdra millionhararne belt om och front mot Ryssland. Det ar endast genotn snabbhe-teoch den ofvervaldigande kraften i det forsta anfallet, som vi kunna ha nAgot hopp om att gAsegrande ur denna forfarliga strid, hvilken hotar att blifva den svAraste, som nAgonsin och skall skaka Euroidess pa grundvalar. Ilan tystnade. Den manligt beslutsamma det djupa allvaret i hans anletsdrag forlanade dubbel vigt At orden, hvilka med blixtlika flammor oppnade nya horison-te- r n kraftiga drag erhollo en nastan hufvud och de a uppstAllassAmAngaarme'-kArer- berilttarensvensk "Jag var "for nAgon tid sedan med en hogre preus-sisofficer, med hvilken jag blifvit narmare bekant. Efter att ha irrat omkring pA skilda omrAden foil samtalct till slut pA detta amne, soin framfor allt bbr sysselsatta tankarnehos en krigare, isynnerhet nar han bar tysk uniform, namligen pA det vantade kriget. Den tyske oflicerens manligt en bristning. Denna raskamp europeiskagran-sern- ge-na- st truppmassorna valtrs kome-diantspeller- e, Rus-lan- Laakke-motivfor- er be-gyn- mc-nageri- ig dei-lig- na-vnt- sjo-ul- k, over-man- al-ti- d, te Yi visste det. Den aflidne hade ikke an langere; han vetat det, och under en afven holde maatte op. Men saa tog vi vore hatte og tryckande tystnad antradde vi holdt dem frem. Og hvad der hemvagen. kom i dem, ved ikke jeg; jeg ved blot, at i min var der baade kob-be- r og med pi og betalte mig to mark for kassa og det realt au! og saa var det. "Der har vi det! udbrodBrun; saa det var "ganske rigtig! morl Dem det, ja, jeg vidste nok, jeg havde seet Dem for!" Jeg havde allerede seet paa Bruns ansigt, at det "trak op til noget", og nu kom det. "Men hor nu mor", sagde han, "siden De har hjulpet mig faar vel jeg hjadpe Dem igjen! Hvad siger De om en liden forestilling med velvillig assistance af Johannes Brun? haaffernoe, sa ha; "Aa Di? konen forundretog sagde mund paa med aaben gloede Brun. "Det er jo en gammel kunstner-ind- e dette, sagde Brun till mig, og vi faar sandelig se at kunsten lidt! vil du tage kassen, saa skal jeg synge en saa skal vi vel se, om vi vise, stak-kar- s icke skal faa publikum! faa skal nok gamle mor, vi se! De lidt "paa kassa" skal Kom nu her, hvad har de for en ligefrem . Foljande morgon var kylan og spiv og sedler, og jeg Annu starkare. FrAn mitt r maatte holde paa den med begge n ens kunde jag ej urskilja hander, for at intet skulde falde den smala midt vid emot ud. Og saa pste vi pengene ud i en tat dimma af snokristal-le- r konens forkkede og tog flugten foil som ett moln pA jorden. hurtigst muligt; men igiennem Ehuru gatan var alldeles folk-tomsengdens latter og jubel horte framtrangde genom den af vi kjmrringen grmdende raabe: frosten fortatade luften till mitt "Aa,gud velsigne han Johan- 5ra en metallisk klang, som tycknes Brun! Sligt menneske find's tes harrora frAn den knarrande det ikke maken til i hele verdens snon. Uppenbarligen stodo vi O. T. riefe!" vid borjan af den fruktade och forskrackliga "jakutska Hvarje lefvande orgaHemiangtan. nism kanner sin vanmakt och fullstandiga hjelploshet gent Vinter i Sibirien. emot denna fiende. o For mina 8gon sAgjag stan'-dig- t Bald'gas lik. Jag hade Det, som jag amnar beratta, mer an en timme suttit vid mitt tilldrog sig Ar . . . Men hvad bearbete, men det ville ej gA framtyder ett Artal? Det tilldrog sig kunde ej hAlla mina tani bdrjan af November ijakutsk, At, jag och pennan fSll kar tillsamman, nAgra mAnader efter min handen. ur Forgafves vad-jad- e till denna den sibiriska mig vise? till mitt fomuft och jag Kja:rringen blef maallps staa-end- e kdldens hufvudstad. mig lakarens varningar;, visade 44 med haenderne loftede og hade jag lyckats, gora hittills Med fasa tankte gabede ganske stiv af forbausel-s- e gr. Celcius. motstAnd mot den nAgot jag pA min nasa och mina oron, paa Brun. men.i dag aa hvilka, sAsom n3'ligen importera-d- e kande sjukdomen, "Aa nej men kja?re vene vanmak-ti- g alldeles jag mig frAn vestern, pA ett for mig nej storke og velsigne Dere da och kraftlos; hemiangtan haaa nej det er vel inte meninga hogligen kanbart satt proteste-rad- e de gripit mig och fortarde mig mot den pAtvingade Deres stammede hun. och som just i dag utan forbarmande. "Kom nu bare med en vise, De Det hade ofta lyckats mig att mor, saa skal De faa se! sagde skulle utsattas for ett mycket min fantasi och motstA' Brun, "hvad kan De spille for en pinsamt prof. For nAgra dagar betvinga i sedan hade namligen pA sjukhu-se- t frestelsen; dag var jag svagare paa kassen? aflidit en af vAra olyckskam-rater- , och frestelsen hade blifvit starkaMen da kja:rringen saa, det var bonden Peter Baldyga, re. Bort, bort sAlunda med alvor, skal jeg tro, der kom liv i och i dag skulle vi ofverlemna kdld och sno, bort med den hem-sk- a hende. verkligheten! Jag kastade forst saa kom-me- r hans trotta ben At jorden. "Jo, hor her! lAngt ifrAn mig och, pennan en som vantade "Sneen fog og ingen venlig Jag bekant, mig i tata. tobaks-molstjerne, sagde hun og tog et lofvat saga mig timmen for lat jag min fantasi fA fria Han kom, och separ svejver paa kassen for att give an melodien, "ogsaa kan jeg dan vi omsorgsfullt ombonat tyglar. Och fantasin fick snart fullt sastte paa "Evening Star bety-de- r nasa och oron, begAfvo vi oss ofver mig. Ofver oknar valde aflidnes den till der nattens stjerne, ak som sjukhuset, och lik stod bAr. stepper, berg och floder, pA Sjukhuset stjernen." PA staden. orakneliga riken och lander "Saa tak! brpd Brun af, lAg lAngt utanfor och "lad oss bare tage Sneen fog; gArden temligen aflagsen flogo mina tankar fjerran laort' kil bare frAn andra byggnader stod den till vestern, och framfor mig sAg den ser bra ud den! trabarack, hvilken tjenstgjorde jag ett verkligt sagoland utan paa! sagde ban til mig. och utan som likrum. I denna barack menskligt elande Og jeg dreiede vaek paa sveiven mitt vAr liket hvilade landsman. af ondska; sAg mensklig jag till kassen. Bevare mig for en och srnart-sahemlands skona en Ddrren och bordiga an-goppnades nedsom laat! falsk og fael, och vid Akrar oss rorelse bemaktigade sig hist og her et par toner vmk, istedetfor hvilke der kom en slags alia. OfrivilligtsAgo vi pA hvar-andr- Hvad min fantasi der skAdade, Framfor oss hade vi en kan min penna ej beskrifva, .kufa-n- a sukkende og hvaesende 1yd, som mina lappar ej omtala, . bild af den kalla och nakna om man trak op et stort uhr! en bild, som ej kunde AkFprstvarder et slags forspil. pA minsta satt forskSnas. PA Jag sAg gyllene, glansande och rar, smaragdgrona angar. Og saa begyndte Brun at synge med sno betackta urgamla skogar, ur hvilkas barackens k med hatten lidt bag i nakken, i ett lakan vinka-d- e lAg Baldygas golf fortjusande ansigten holdende visen op foran sig med och nedsnoade lik. At mig. Jag horde suset af begge hander og med et ansigt, Liket hade frusit till is. der de bojde sig for vinden For ja om jeg kunde beskrifve den att kunna fA ned det i kistan axen,horde sAngen af himmelens jag glimrende komik og den dybe alvi det i solen. stalde Aldrig bevingade sAngare, brakandet vor, hvormed han foredrog den skall detta af de stormen trotsande ekarne. glomma ansigte, jag sprgelige vise! der det stod i solskenet. De Jag inandades skogarnes och "Sneen fog (tu hu, sagde stranga dragen buro uttrjrcket angarnes balsami-sk- a lirekassen) og ingen venlig stjerne af en fruktansvard doft, obeskriflig, jag sAg Falten spiycka-d- e "viste sig paa Ruslands kolde e de och med vidt vArens alsklingarj de smarta, uppsparra-dvinternat! skAdade med en oskuldsfulla violerna. ogonen teritte-- r ( F erei ) forebrAelse lAngt, lAngt Hvarje nerv inom min kropp "Alt er tyst, (pau bum) kundun-kel- t mot den frostiga, obarm-hertig- a kande smekningarne af hemmets bort i det fjerne skimtesilden fra himlen. luft. Jag kande solstrAlarnes-lifgifvandde franskes bivuak. en var bra karl", "Baldyga inflytande, och ehuru Hutteri bu u u u trara! ) sade min granne, som tycktes ha kolden derute blef allt starkare, Og slig gik det videre med det markt min rorelse. "Han var blodet i borjade lifligare flyta gyselige akkompagnement af li- alltid flitig och arbetsam, och mina Adror, blodvAgor stego rekassen indimellem. Og saale-de- s derlor var det honom afven moj-limig At hufvudet, och liksom n som han sang! Det var att hjelpa andra. Hans och forvandlad sAg for godt til at le af, saa g natur lat honom i intet mer, horde intet mer jag kraftiga kosteligt som det alligevel sista ogonblicket hoppas pA s var; det var storartet, mojligheten att fA Atervanda till e slyn-gedrigeste perler pdselt Mcnnlslcan , uttryckt i siffi?r-tasitt fadernesland. ud paa gaden; En fysiolog lemnar rorauide ja hvem Under tiden lades liket i kistan, kunde vel gjore sligt uden Johan- denna sattes pA en slade, och dA menniskokroppens sammansatt-nin- g nes Brun? sommerskan W., hvilken, sAsom foljande uppgifter: Det hemma i de Og vi fik publikum da! ceremonier-na, innehAller 1G0 ben Densamma religiosa varede ikke lange, fprend nogle i 500 och tjenstgjorde prestens stalle, muskier; blodets ;vigt forbigaaende forbausede blev uppstamde dodspsalmen, satte hos en fullvuxen person uppgAr staaende, som om de ikke troede vi oss alia i rorelse, under det vi till 15 kilogram. Hjertat hAller.. sine egne pine och pren, saa to, tid efter annan folio in i sAngen. vanligen 15 centimeter, tankt saa fire, saa ti, ty ve, hundrede K51den pAskyndade vAra steg, sAsom genomskuret, det slAr 70 en der stod snart og tatpakket och snart hade vi framkommit gAnger i minuten, 4,200 gAnger masse om os med leende og for- till kyrkogArden. NAgra till is i timmen, 35,792,000 gAnger. bausede ansigter; tykke frusna skoflar jord, ett par tag pA Aret; hvarje slag befordrar lo, saa taarene trillede med spaden, och . . . sA AterstAr 44 gram blod, 2,030 gram i mide nedover ildrpde ansigter; by- endast en liten jordhog, hvilken nuten, 132 kilogram i timmen folk og bondejenter, bajasser og skall aflaggavittnesbord om, att och SSYa centner pA en dag. ruusikanter, born og gutter og du. Baldj-ga- , liar lefvat. Men Kroppens hela blodmassa passe-ra- r piger og elegante herrer og pA 3 minuter genom hjertat, lange skall ej detta minne vara, om hverandre jo det kanske endast nAgra mAnader; och vAra lt lungor innehAlla i var vel markedsmoro! sA kommer vAren, under solstrA-larn- e tillstAnd 5 liter luft. I skall den frusna jordhogen Han sang tre vers, saa holdt andas vi 1,200 gAnger i han op. Men da blev der vel tina upp och forsvinna, ogras timmen, under hvilken tid vifor-- , Jeg troede ligefrem at folk skall vaxa upp pA platsen, och bruka 300 liter luft. Huden beblevne st Ar af tre lager, hvilkas tjocklek var gale! Og da han saa dA, efter ett eller flera Ars et n af vers till vittnena samme med det jordfastnin-gear frAn 1 till 3 millimeter; hvarje sang elle i doda aro kringspridda "Evening Star betyder nattens qvadratcentimeter hud jnnehAl-le- r en usigelig bedrpvelig vcrklen, dA skall iagen mer kun12,050 svettror eller porer, stjerne melodi og et endnu bedroveligere na finna dig igen, icke ens din och deras hela langd i kroppen akkompagnement, saa gik det egen moder. uPPSr fdl 50 kilometer. fon-ste- hu-se- ga-ta- vin-ter- n; n. op-hjad- an-kom- st pA-min- te Sprit-termomete- pin-sam- ackli-matisering- n, of-v- er . - ar m Bug-flode- n. a. verk-lighete- n, lof-ver- ta , for-farl- ig 1 u e gt for-troll- na-ste- se-g- a, usi-geli- ... kun-sten- l. . v finne-mutkarl- han-delskar- e le nor-ma- me-delt- ju-be- l! for-lop- p, al . |